Så blev der afsagt dom i sagen om The Pirate Bay

I dag blev der afsagt dom i sagen med de fire mænd som er tiltalt i sagen om The Pirate Bay. De blev alle erklæret skyldige i at tilgængeliggøre copyrightbeskyttet materiale.

Og så er film- og pladebranchen sikkert glade. Og det er trist, for hold da op hvor er de nogle naive fjolser! Jeg orker ikke at skulle til at skrive et langt indlæg om hvorfor jeg mener det. I stedet vil jeg henvise til en fremragende artikel, som Øyvind Solstad fra NRKbeta har skrevet.

Og så er det også værd at nævne at det sidste ord bestemt ikke er sagt i denne sag. Dommen applleres, og så er det ikke til at vide hvad der sker.

Når anti-pirater bliver pirater

Online-tv-netværket Revision3 blev i weekenden ramt af et såkaldt DoS-angreb, hvilket betød et hele deres site gik ned. Nu har det vist sig at det er et firma kaldet Media Defender, som stod bag angrebet. Media Defender er en anti-pirat-virksomhed, som kæmper mod ulovlig fildeling. Og apropos fildeling så var det faktisk Revision3s torrent-tracker som var kernen i angrebet. En tracker som udelukkende bliver bruget til distribution af Revision3s programmer.

Det viser sig tilsyneladende, at der har været en bagdør ind i Revision3’s tracker, hvilket Media Defender har udnyttet til at distribuere deres egne torrents (falske piratkopier formoder jeg). Ja, Media Defender brugte, uden på nogen måde at have fået lov, et firmas servere til at hoste deres eget indhold.

Continue reading

KRAM til Internet Explorer

Bare rolig, jeg er ikke gået fra forstanden, som titlen på dette indlæg ellers kunne antyde. Nej, dette indlæg er såmænd bare en rant over Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion).

I går modtog jeg et brev med et tilbud om at deltage i KRAM-undersøgelsen, en ny undersøgelse som bl.a. skal hjælpe med til at “få opdateret viden om borgernes sundhedstilstand […]”. Undersøgelses går ud på at man skal besvare et online spørgeskema. I Internet Explorer. Ja, ikke i Firefox. For hele den danske befolkning bruger Windows og Internet Explorer! Det lader i hvertfald til at det er den holdning man har hos Statens Institut for Folkesundhed.
Continue reading

Krak-sagen – opdatering

I går skrev jeg et indlæg om hvordan Krak havde kontaktet en dansk hjemmesideejer, og krævet erstatning fordi han havde et link til en underside på krak.dk på sin side.

I dag har sagen udviklet sig yderligere, Paul O’Flaherty, som førte sagen ud i blogosfæren, har nu skrevet et nyt indlæg om at Krak har oplyst at de agter at sende regningen og at de har loven på deres side.

Nu er jeg ikke jurist, og jeg vil derfor ikke udtale mig om hvorvidt Krak har loven på deres side eller ej. Men underalle omstændigheder forekommer sagen mig absurd, Hvad er der gået galt for Krak? Det virker som om de ikke har fanget ideen med internettet, hvordan ville internettet se ud uden links? Og hvad i alverden kan få en virksomhed til på den måde at give afkald på gratis reklame? Og hvis Krak virkelig er så ivrige efter at forhindre links til undersider, så må de sgu lave en teknisk løsning der løser problemet (og får dem til at ligne en flok amatører. Men det gør de jo allerede…)
Continue reading