Portræt af Søren Hugger Møller

Søren Hugger Møller

Jeg hedder Søren Hugger Møller og jeg er uddannet cand.scient. i Informatik fra Aalborg Universitet og har en stor appetit på teknologi og digitale medier og ikke mindst sammenstødet mellem mennesker og teknologi og de muligheder og udfordringer dette skaber.

Til daglig arbejder jeg som SAFe Product Owner hos Arbejdstilsynet.

Jeg arbejdede hos Radio24syv fra starten i 2011 til lukningen i 2019, hvor jeg var en af de drivende kræfter at få opbygget den digitale, lyttervendte tilstedeværelse herunder setuppet til distribution af podcasts. Jeg har således en stor både faglig og privat interesse for podcastingområdet og lyd som formidlingsform i det hele taget.

Fra november 2019 til oktober 2020 arbejdede jeg i et 1-årigt barselsvikariat som Product Owner hos Aller Media. Her var fokus bl.a. på samspillet mellem eksterne platformsleverandører og interne udviklingsressourcer i et Scrum-setup.

Jeg har udgivet nyhedsbrevet "Podcasts & podcasting", hvor jeg kom med anbefalinger til lytteværdige podcasts, interessante links og deler mine egne tanker om podcasting og udviklingen indenfor området. Alle 96 udgaver kan læses her.

Jeg medvirkede også tidligere i podcasten META, som handler om tendenser indenfor podcastverdenen. Du kan finde oplysninger om, hvordan du abonnerer på META her.

Følg mig og kontakt mig

Du kan finde mig på en lang række platforme. Mest aktiv er jeg på Twitter og i ny og næ lægger jeg også nogle billeder på Instagram. Jeg er naturligvis også på Facebook og LinkedIn.

Jeg kan selvfølgelig kontaktes på alle ovenstående platforme, og du kan også altid sende mig en e-mail på spiridk@gmail.com. Ønsker du at kontakte mig krypteret via e-mail, har jeg også en Proton-adresse: spiridk@protonmail.com. Du kan desuden fange mig på telefon, SMS og Signal på 23 49 65 86.

Læs mig og hør mig

Foruden nyhedsbrevet og podcasten som nævnt ovenfor har jeg også skrevet artikler og medvirket i forskellige andre medier.

Herunder finder du desuden en række links til artikler, podcasts og andre godter jeg har lavet eller deltaget i.

Udover nedenstående materiale har jeg også holdt oplæg om podcasttendenser ved forskellige arrangementer, bl.a. for bibliotekerne i Aarhus og Hvidovre og til RadioRadio 2019.

Endvidere har jeg også en gammel blog, som ikke er blevet opdateret i et godt stykke tid. Men du skal naturligvis være velkommen til at gå på opdagelse i den alligevel. Bare husk at ikke alt nødvendigvis er lige aktuelt længere.