GTA IV Trailer

Ved midnat mellem d. 29 og d. 30. marts blev traileren til GTA IV tilgængelig på rockstargames.com/IV/ (siden var dog nede i nat).

GTA IV er den sjette spil i GTA serien. Dette må jo så betyde at Rockstar mener at GTA III, VC og SA var et spil. Hvis det er tilfældet synes jeg sgu at det er noget svineri at de har tvunget os til at betale tredobbelt pris for et spil… Hehe, ej men helt seriøst, jeg synes simpelthen det er for latterligt at spilfirmaer nummererer deres spil efter grafik engine… Det er jo meningsløst. Men anyway, traileren er her, og grafikken er flot! Så har det bare at komme til PC også!

Nu med tumblelog

Ja, man er vel med på moden! Jeg har nu fået mig en såkaldt “tumblelog“.

En tumblelog er en form for afstumpet blog. Det går ud på at forfatteren poster indlæg, links, citater, videoer eller billeder. Det er ikke muligt for besøgende at kommentere, så det er nærmest en slags jeg-faldt-lige-over-det-her-som-jeg-synes-er-værd-at-dele-med-andre-ting ( ;) ). Og det re præcis hvad jeg regner med at bruge min tumblelog til. At poste skøre og skæve ting jeg falder over på nettet, men som ikke nødvendigvis fortjener en decideret blogpost (endnu) – og så vil det være på engelsk.

Tumblr er en service som tilbyder brugerene at oprette tumblelogs, og det er også Tumblr jeg har brugt.

Landecensur på Joost

Joost, Skype-skabernes online TV-projekt, er tilsyneladende begyndt at sortere i indholdet, afhængig af hvor i verden du befinder dig. Jeg undrede mig over at National Geographic og Green Day var forsvundet fra mine Joost-kanaler, og jeg har nu fundet ud af at det skyldes at indholdet sorteres fra fordi jeg befinder mig i Europa. De amerikanske seere har også adgang til bl.a. en Comedy Central-kanal.

Det er en utrolig træls ting, som faktisk på en måde ødelægger ideen med Joost. Jeg håber at de amerikanske mediekæmper kommer på andre tanker og lader Joost’s europæiske seere se deres programmer også.