Magasinet Penge om gratis software

Her til aften sendte DR1 Magasinet Penge om gratis software, og om hvor svært det er at få lov til at købe en computer uden Windows.

Programmet undersøgte bl.a. om en almindelig dansk familie kunne klare sig med computere, kun udstyret med open source-software. De fik computere med bl.a. Ubuntu og OpenOffice.org stillet til rådighed. Og ikke overraskende kunne langt de fleste af deres behov sagtens dækkes.

Der var enkelte ting som der var problemer. Fx virkede DR’s net-tv ikke – det valgte DR at vise på landsdækkende TV, måske kan det sætte noget i gang (nok næppe)?

Continue reading

Nyt admin-interface i WordPress 2.7

Så er det igen tid til et større redesign af admin-del af WordPress. På trods af de markante ændringer der kom med 2.5, byder 2.7 på endnu større ændringer.

Jeg har kigget lidt på seneste trunkversion, og synes lige jeg vil kaste nogle hurtige tanker af mig. Det er absolut ikke en grundig gennemgang af det nye admin-interface. En sådan findes på den officielle WordPress-blog (jeg har ikke læst indlægget, men det ser i hvert fald mere omfattende end hvad jeg har tænkt mig at skrive).

Continue reading

Sony Ericsson G900

Nu er det efterhånden ved at være tre uger siden jeg fik min nye telefon – Sony Ericsson G900 – så nu er det vist på tide at jeg får skrevet lidt om den.

Lad mig med det samme sige, at min mobiltelefonerfaring ikke er prangende som visse andres. Jeg har altså ikke så meget at sammenligne med, men jeg vil da prøve om ikke jeg kan skrive noget brugbart alligevel.

En af de ting jeg faldt for ved G900 er, at det er en form for hybridtelefon. Den har en klassisk candybar-form, med T9-tastatur. På den måde er det altså en meget typisk mobiltelefon. På samme tid bruger G900 det samme operativsystem som Sony Ericssons smartphones (P-serien), nemlig UIQ (Symbian). Det medfører selvfølgelig at G900 også har mange af de funktioner som findes i de mere deciderede smartphones. Det finder jeg meget tiltalende. Grunden til det er nok, at jeg er ganske godt tilfreds med det klassiske T9-tastatur, og ikke rigtig har behov for et fuldt QWERTY-tastatur, men samtidig gerne vil have en telefon der kan lidt mere end det sædvanelige.

Continue reading

IETester og flash

I min softwareanbefaling af IETester nævnte jeg at en ulempe ved programmet var at det ikke understøttede flash. Jeg har i mellemtiden fundet ud af at det kun er når programmet afvikles på Windows Vista at det er tilfældet.

Afvikles programmet på Windows XP virker flash fint. Jeg bruger selv Vista til dagligt, men jeg har XP kørende i en virtuel maskine (med VirtualBox), som jeg nu også har installeret IEtester i. Selvom det ikke er noget jeg har brug for så tit, er det meget rart at kunne teste sider med flash også.