Mit umiddelbare indtryk af Netflix på dansk

Det er sandsynligvis ikke gået din næse forbi, at Netflix i dag lancerede deres streamingtjeneste i Danmark. Jeg har kigget lidt på tjenesten i løbet af i dag og hertil aften fik jeg set et par afsnit af Weeds, via min PlayStation 3 – jeg har altså ikke fordybet mig voldsomt i Netflix endnu, men jeg synes alligevel, at jeg lige jeg vil komme med mine umiddelbare tanker her.

Der er nok tale om en håndfuld observationer end en decideret anmeldelse. Men måske skriver jeg noget mere fyldestgørende på et senere tidspunkt – det må tiden vise…

Continue reading

Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull

Jeg beklager at jeg endnu ikke har fået skrevet noget om GTA IV. Men det er simpelthen så godt et spil, at der ikke er tid til at skrive! Så i mellemtiden, må I nøjes med min mening om Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull, som jeg netop har set her til aften. Det bliver bare ganske kort hvad jeg mener (jeg skal spille GTA IV :D).

Fed film! Sådan, det var det. Kort om hvad jeg mener!

Ok, så. Jeg skal nok gå lidt dybere.

Continue reading

Farvel HD DVD

Tilføjet 19/2 11:10: Det er nu officielt!

Oprindeligt indlæg:
Selvom 2008 kun er helvanden måned gammel har det allerede været et turbulent år for HD DVD. Først på året meddelte Warner Bros. at de ville udgive eksklusivt på Blu-ray, hvilket førte til at HD DVD-folkene aflyste deres pressekonference på CES-messen.

Nu går der så stærke rygter om, at Toshiba har planer om at droppe formatet. Det er jo glædeligt nyt. Det siger jeg ikke fordi jeg er Blu-ray-fan, men simpelthen fordi alle er bedre tjent med ét enkelt format. For mig spiller det ingen rolle hvilket fromat der vinder, bare at af dem gør. Og det ser så ud til at være Blu-ray.

Hitman

Så har jeg set filmatiseringen af Hitman, som jo ellers først har dansk præmiere på fredag, den 30.

Grunden til at jeg har set den i dag, er at Prosa gav sine medlemmer mulighed for at komme til en gratis (ja, som i "det koster ingen penge"!), forforpræmiere (eller hvad det nu skal kaldes). Jeg er jo godt nok ikke den store filmanmelder, og jeg må indrømme at jeg aldrig har spillet Hitman-spillene i stor stil. Men at have Danmarks første anmeldelse, er jo noget man ikke vil gå glip af ;).

Continue reading

Harry Potter and the Order of the Phoenix

I går var jeg inde at se den seneste film i Harry Potter-serien, Harry Potter and the Order of the Phoenix (Fønixordnen). Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, var jeg en smule skuffet over den fjerde film (Goblet of Fire/Flammernes pokal), så derfor var jeg temmelig spændt på at se hvordan femmeren ville klare sig. Som ægte Harry Potter-fan er det svært ikke at sammenligne filmene med bøgerne, det var bl.a. det der var med til at jeg ikke var helt vild med fireren, der var simpelthen prioriteret forkert – synes jeg i hvert fald :). Ligeledes pinte det mig at der i treeren var lavet helt om på skolen og flere andre elementer, fordi instruktøren mente at han skulle bruge sin egen fantasi, fremfor bøgernes beskrivelser (desværre er disse ændringer blevet ført videre i de senere film). Noget af det jeg især var vild med ved de to første film var at de holdt sig så tæt på bøgerne, noget man ellers sjældent ser i bog-til-film-produktioner.

Som sagt, var jeg altså temmelig spændt på at se hvordan den nye film ville klare sig, og det vil jeg fortælle i dette indlæg.

Continue reading