At bruge HTC Hero med en Mac

Inden jeg købte min HTC Hero havde jeg undersøgt hvilke muligheder der var i forhold til at bruge telefonen med Mac OS X.

Jag bruger iTunes på min Mac og har tidligere brugte en iPod nano til musik og podcasts på farten. Man kan sige hvad men vil om iTunes (fx at det er alt for bloated, især i den nye version 9), men integrationen med iPods/iPhones er i den grad i orden. Da jeg efterhånden har vænnet mig til at bruge iTunes som afspiller, og stort set altid køber musik i iTunes Store ville jeg gerne blive ved med at bruge iTunes.

Jeg fandt rimelig hurtigt en løsning, som lader mig synkronisere iTunes-playlister til en hvilken som helst enhed, som kan identificere sig som en USB-disk, hvilket HTC Hero kan. Løsningen hedder iTuneMyWalkman, er ganske gratis.

Continue reading

Endelig er der mere DRM-fri musik i iTunes!

Hvor var det fedt at høre, at der langt om længe kom flere DRM-fri sange til iTunes! Det er vist ikke hele kataloget, men der er i hvert fald allerede mange flere iTunes Plus-sange i iTunes Store.

Jeg har længe principielt nægtet at købe DRM-beskyttet musik, og mens amerikanerne og briterne har haft gode muligheder, for at få lov til rent faktisk at købe musikken, har vi i Danmark – og meget af resten af verden – måttes nøjes med et forholdsvis begrænset udvalg.

Men nu er det slut! Woohoo!

DRM-fri musik fra Sony Ericsson

Jeg må indrømme at det ikke lige var Sony Ericsson jeg ville have sat penge på skulle blive dem der startede en DRM-fri musikbutik i Danmark (kaldet Play Now Arena). Men sådan skulle det altså blive. Det kan man læse hos Comon.

Tjenesten åbner på mandag, og er tilgængelig i de nordiske lande. Fra start vil tjenesten indeholde 1 million DRM-frie numre, men Sony Ericsson oplyser at de har 4 mio. yderligere numre klar. Prisen bliver 8 kr. for download til PC (PC i “ordets” egentlige betydning – uafhængigt af OS. Jeg regner ikke med at SE har sådanne begrænsninger) og 12 kr. for download til mobil.

Continue reading

Er Apple ved at blive for store?

Med introduktionen af de nye iPods, har Apple indført en række mærkværdige tiltag, som forringer brugeroplevelsen for brugere, som ikke er besat af Apple og så derfor tør våge, at anvende alternativer til Apples egen soft- og hardware.

Først kom det frem at de nye iPods TV-out-funktion kun kan bruges med Apples egne kabler, eller kabler fra enkelte certificerede tredjeparter.
Dernæst ser det ud til at Apple også har forhindret brug af anden software end iTunes, til overførsel af indhold til de nye iPods. Det betyder at Linux-brugere er banlyste.

Det virker for mig at se meget arrogant, og det tyder lidt på at Apple nu mener, at de har så stor en markedsandel at de kan tillade sig, at skide på deres brugere. Det er ikke god stil!

Universal med DRM-fri musik – eller hvad?

Universal Music Group har tilsyneladende valgt, at starte et forsøg med DRM-fri musik. Det lyder jo på overfladen meget godt, især når EMI har haft gode erfaringer med et lignende forsøg.

Der er dog luge et men. Salget af de DRM-fri numre kommer til at foregå udenom Apples iTuens Store, som er verdens største online musikbutik, og som er den butik EMI valgte.
Som Om Malik skriver, får det forsøget til at blegne en del, og det sår tvivl om hvorvidt dette er et reelt forsøg, eller blot et forsøg på at få noget positiv omtale. Det bliver spændende, at se hvordan det udvikler sig!