Og sneen bliver bare ved

Snevejret får tilsyneladende ingen ende. Det sner igen temmelig kraftigt her i Aalborg, og igen i dag har jeg tilbragt dagen hjemme. Igen i dag har NT indstillet al kørsel med metro- og bybusser i Aalborg.

Det virker som om det bare bliver ved og ved, selvom meteorologerne siger at det holder op “i morgen”. Nu må vi se hvor længe det bliver ved. Men mon ikke det er holdt op efter weekenden?

Endnu mere snekaos!

Det er dagen derpå og situationen er faktisk forværret. NT har indstillet samtlige by- og metrobusser i Aalborg, og da jeg ikke havde lyst til at gå 3-4 km i dette vejr er jeg hjemme i dag. Jeg opdagede forresten en lille sjov tingNT’s hjememside. Det er noget af en forsinkelse ;).
Situationen er som sagt ikke blevet bedre (med hensyn til fremkommelighed) og for lidt tid siden begyndte det at sne igen, så der er nok ikke udsigt at det bliver bedre lige med det samme.

Jeg tog nogle snebilleder ud af mit vindue, se dem på Flickr.

Snekaos

Det er virkelig blevet snevejr her i Aalborg! Busserne kører mere eller mindre tilfældigt – hvis de da ikke sidder fast på bakkerne.

Jeg var inde i byen i dag, og turen derind gik smertefrit, bortset fra at busserne ikke kørte til tiden. Hjemturen var en helt anden historie. Først stod jeg længe og ventede på en bus. Da jeg endelig var kommet med bussen gik det i første omgang helt fint. Men da bussen skulle op ad Sohngårdsholsmvej (en lang, stejl bakke i Aalborg), valgte chaufføren at køre en omvej, da bakken var spærret af busser og biler. Det gik fint med omvejen, der var noget kø, men vi kom da fremad. Lige indtil en eller anden tåbelig kraftidiot mente, at det da ville være genialt at bakke ud foran bussen lige der hvor bakken var aller stejlest! Det resulterede selvfølgelig i at bussen måtte stoppe, og at den ikke kunne komme derfra.

Continue reading