in Personligt, Verden udenfor

Snekaos

Det er virkelig blevet snevejr her i Aalborg! Busserne kører mere eller mindre tilfældigt – hvis de da ikke sidder fast på bakkerne.

Jeg var inde i byen i dag, og turen derind gik smertefrit, bortset fra at busserne ikke kørte til tiden. Hjemturen var en helt anden historie. Først stod jeg længe og ventede på en bus. Da jeg endelig var kommet med bussen gik det i første omgang helt fint. Men da bussen skulle op ad Sohngårdsholsmvej (en lang, stejl bakke i Aalborg), valgte chaufføren at køre en omvej, da bakken var spærret af busser og biler. Det gik fint med omvejen, der var noget kø, men vi kom da fremad. Lige indtil en eller anden tåbelig kraftidiot mente, at det da ville være genialt at bakke ud foran bussen lige der hvor bakken var aller stejlest! Det resulterede selvfølgelig i at bussen måtte stoppe, og at den ikke kunne komme derfra.

Samtlige passagerer forlod bussen så chaufføren kunne forsøge at komme fri. Mens chaufføren kæmpede med bussen satte en sænket Golf sig fast foran bussen. Den blev jeg og et par andre passagerer så nødt til at skubbe fri. Chancerne for at bussen ville komme fri, så ikke for gode ud. Jeg valgte derfor at gå resten af vejen hjem – et pænt stykke skal det siges, og det hjalp bestemt ikke at det var snestorm.

Alt dette resulterede i at en tur som normalt tager 15-20 min. i bus kom til at tage næsten en time. Og det skulle ikke undre mig om den bus jeg var med holder på bakken endnu.

  1. Ja det har også sneet her i Skanderborg hele dagen. Desværre har det været for varmt til at det har kunnet ligge sig ordentlig, så vi går rundt i sjap og vandpytter, ØV :(

  2. Der er også bare sjap over det hele i Holstebro! Og jeg skulle gå 1½ km. frem og tilbage fra musikskolen i dag..! Det var satme godt nok koldt! :P

  3. Men det er der blevet lavet om på nu. Den sidste 1½ times tid har det sneet mere, og nu er sneen også begyndt at ligge sig. Faktisk er det så slemt, at Østjyllands Politi fraråder al udkørsel i Skanderborg-området nu.

  4. Nu er det d. 22, og situationen er bestemt ikke bedre. Jeg tog en beslutning og blev hjemme i går, men denne dag viser sig at være værre end i går, snemasser på 1 meter på fortovet er ikke noget unormalt syn må jeg sige. Jeg var dog heldig at blive kørt, men da jeg skulle gå det sidste vej hen til skolen gik jeg hen til indgangen, og den vej var besat af 1 meter sne så jeg fik dejlig sne på støvlen. Næsten alle busser er aflyst, og da det ikke er de højstprioriterede busser hos Movia (eller hvad i alverden de nu kalder sig) der når herud på DTU ser det ud til jeg må gå til den nærmeste station og inderligt håbe på de har fået sat S-busserne igang, hvis ikke jeg skal gå hele vejen hjem som jo altså er 5 km. Hygge!

  5. Samtlige busser i Aalborg er aflyste i dag. Mange af dem kom slet ikke hjem i går aftes… Det skulle ikke undre mig hvis den jeg var med er en af dem.

    Jeg er på vej med endnu et sneindlæg :)

Comments are closed.