BlogSynergi

Overskrift.dk har lanceret et nyt projekt kaldet BlogSynergi. Det går ud på at danske nyhedsmedier – i første omgang Information – og blogs kædes tættere sammen. Når en blogindlæg tilføjes til Overskrift.dk crawler Overbot’en (ja, det fandt jeg selv på… desværre :/), indlægget for links til artikler på information.dk. På Informations forside er det så muligt, at se de fem seneste blogindlæg som har linket til Informations artikler. Rigtig fed ide!

Continue reading

Flere blogs hos DR

Jeg har tidligere beskrevet hvordan DR var begyndt at oprette blogs til deres værter. Nu har DR oprettet et desideret blog-site på blogs.dr.dk (bemærk subdomænet, noget man ellers ikke ser hos DR).

Det kan dog undre at de “oprindelige” DR-blogs dem hos TV AVISEN og Aftenshowet (fungerer ikke i skrivende stund), ikke figurere på den nye blog-oversigt. Dette hænger sandsynligvis sammen med at de nye blogs benytter et andet system. De nye blogs benytter ASP.NET hvorimod de “oprindelige” benytter WordPress, som som bekendt er kodet i PHP. Man kan undre sig over at de vælger to forskellige systemer, det virker lidt som om hele blog-projektet ikke har været særlig gennemtænkt. Og hvorfor mon de er gået væk fra WordPress? WordPress MU må da kunne opfylde deres behov

Krak blogger

Efter sagen om Kraks politikker ang. såkaldte dybe links (et bergreb som slet ikke burde eksistere), har Krak nu åbnet en række blogs.

Ove Leth-Sørensen skriver bl.a.:

Krak har over de sidste par uger været genstand for debat på en række blogs.
Ubehageligt fordi der ikke har været meget sympati for vores prispolitik vedrørende såkaldte dybe links til vore kort – men også inspirerende og spændende.

Vi har på egen krop oplevet, hvordan internettet åbner op for virkelig demokratisk dialog til forskel fra tidligere tiders ofte afsenderstyrede massekommunikation. #

Det lyder jo godt. Det viser da at der er kommet noget positivt ud af sagen, det kan være at det vil hjælpe Krak med at få øjnene for hvad internettet er for en størrelse. :)