in Verden udenfor, www

BlogSynergi

Overskrift.dk har lanceret et nyt projekt kaldet BlogSynergi. Det går ud på at danske nyhedsmedier – i første omgang Information – og blogs kædes tættere sammen. Når en blogindlæg tilføjes til Overskrift.dk crawler Overbot’en (ja, det fandt jeg selv på… desværre :/), indlægget for links til artikler på information.dk. På Informations forside er det så muligt, at se de fem seneste blogindlæg som har linket til Informations artikler. Rigtig fed ide!

Information har tidligere vist fede tendenser, deres nuværende site køre på Open Source-systemet Drupal (man kan undre sig over, at de ikke valgte det bedste :P), så det er ikke så overraskende at de også er pionerer i dette projekt. Men forhåbentlig kommer der flere medier med på vognen.

Der er dog et problem med Information. Som Shevy ganske rigtig pointerer, er information.dk ikke 100% gratis. Information er en af de få aviser der stadig ikke har fanget, at betalingsstrategien ikke holder for netaviser. Faktisk holder jeg mig personligt altid fra aviser som ikke er 100% gratis, for det første fordi jeg ikke selv gider at betale for adgang, men også fordi nettet er blevet så socialt som det er. Selv hvis jeg havde adgang ville det bare ikke fungerer, hvis et link blev delt så andre som ikke har adgang sidder fast – det er især et problem med artikler, som er gratis i en tidsbegrænset periode – jeg foretrækker klart reklamer i stedet! Betalingsstrategien er da også en smule handicappende for BlogSynergi-projektet, så forhåbnetlig kan det være med til at få Information til at indse at den model ikke holder.

  1. Først: tak for dine kommentarer til vores nye eksperiment. Lige et par ord tilbage omkring adgangen til hjemmesidens artikler og øvrige indhold, og hvad det betyder ift. blogsynergi-projektet.

    Jeg vil undlade at forsvare vores betalingssystem, andet end at sige at det ikke er så enkel en problemstilling, som det undertiden fremstilles. Når det er sagt, så har vi jo for 7 måneder siden åbnet hele vores artikelarkiv, ligesom vi kører med en relativ kort premium-periode på de af vores artikler, som der ikke er umiddelbar adgang til.

    Det betyder bl.a. også at URL’er, kommentarer, trackbacks osv. er langtidsholdbare. Linker en blogger til en premium-artikel, går der derfor ikke ret lang tid før den er åben for alle. I de hurtige, korte nyheders verden er denne forsinkelse selvfølgelig stor nok til at fjerne en del af artiklens relevans, men omvendt er de korte hurtige nyheder jo ikke vores primære hjemmebane.

    Det blev alligevel en lang smøre, beklager :-)

  2. Super fedt at se, at I melder tilbage! Stor respekt herfra!

    Jeg er ikke helt med på hvordan jeres betalingssystem fungerer, og jeg tvivler skam ikke på, at det ikke bare er noget man ændre på fra den ene dag til den anden. Jeg er heller ikke helt sikker på om jeg har forstået din kommentar korrekt.

    Er det du siger, at hvis der linkes til en premium artikel fra en blog, så bliver den tilgængelig for alle, der kommer fra den blog? Sådan fungerer bl.a. Financial Times så hut jeg hvisker, og andre medier har lign. aftaler med Digg. Eller er der en fast (kort?) periode hvori artiklerne er låst?

  3. Nej, et link fra en blog låser ikke en artikel op. Vores system er sådan at en del af det daglige artikel-output er per subscription. Men disse artikler er kun ‘bag muren’ i ret kort tid (du må ikke hænge mig op på det, men jeg tror det er 36 timer), herefter frigives de og er til rådighed for alle kvit og frit, sammen med vores øvrige artikelarkiv (ca. 150.000 artikler).

    At vi overhovedet spærer for tilgangen har dels noget at gøre med den forretningsstrategi vi har, men rummer også en lang række andre problemstillinger, som jeg let og elegangt vil springe over her.

    Ift. vores samarbejde med Overskrift.dk har spærringen nemlig ikke nogen altafgørende effekt, idet linkets (og ‘syntesens’) værdi rækker ud over her og nu adgangen til de senste historier. Et link du laver til en artikel vil have gyldighed og værdi fra og med du linker til det. Samtidig vil linket tilbage til bloggeren blive etableret uanset artiklens status som premium eller åben. Det vil derfor være til glæde (forhåbentlig :-) for både bloggeren og dem som måtte læse artiklen, abonnenter som gratister.

    Når alt det er sagt, ville det selvfølgelig noglegange være nemmere hvis alt bare var åbent, men det er som sagt en helt anden snak…

  4. Dejligt at få det på plads! Det lyder ikke som om jeres betalingspolitik er så slem som hos visse andre. Faktisk lyder det mere fornuftigt end hvordan mange andre gør det. Jeg synes ofte at man oplever at der fungerer direkte modsat, altså således at artiklerne er frit tilgængeligt et stykke tid hvorefter de bliver låste. I forhold til det virker jeres model langt mere fornuftig, og jeg kan også godt at se at det slet ikke skaber så store problemer for BlogSynergi-projektet, som jeg først havde tænkt.

    Så jeg må nok trække lidt af min kritik tilbage – selvom jeg stadig mener at gratis er bedst ;). Og jeg håber da at i ændre politik på et tidspunkt, men nok om det, og jeg har naturligvis fuld forståelse for, at du ikke kan/vil begive dig ud i en dybdegående forklaring :).

    Som allerede nævnt synes jeg at det er super fedt, at I tager jer tid til at deltage i “debatten”, selv helt herude i den fjerneste afkrog af interwebbet :).

Comments are closed.

Webmentions

  • Version2 med i Blogsynergi — spiri.dk — Søren Hugger Møllers blog 22. januar 2008

    […] to første var Information og Ekstra Bladet. Politiken har en ligende service, som bruger den svenske tjeneste […]

  • Politiken får pingback-service — spiri.dk — Søren Hugger Møllers blog 22. januar 2008

    […] at Politiken i dag har lanceret en pingback-service, i stil med det vi tidligere i år har set hos Information og Ekstra […]

  • Mere BlogSynergi! — spiri.dk — Søren Hugger Møllers blog 22. januar 2008

    […] skrev for et par dage siden om BlogSynergi, et trackback-projekt startet af Overskrift.dk, og om hvordan Information var de […]

  • Medieblogger » Trackback hos Information og Ekstra Bladet 22. januar 2008

    […] har skrevet om det (blandt andet Shevy.dk, Mads Kristensen, Spiri, Fiskeben.dk, Fra Sofaen, Blognyheder), men den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk er gÃ¥et i […]