Videofiler fra PC til TV med TakeTV

TakeTV er et nyt produkt fra Sandisk som gør det let at se videofiler som du har liggende på din PC (fx videopodcsts) til dit TV. TakeTV består af en USB-nøgle-agtig ting som bruges til at lagre filerne på, samt en holder som kan sluttes TV’et. På den måde er det meget let at få set videofiler på en stor skærm (hvis man altså har et stort TV).

Problemet er dog at TakeTV kun er tilgængeligt i USA i øjeblikket. Men det bliver der forhåbentlig lavet om på, for det tyder på at det kan være et ret fedt produkt.

Her er lige nogle videoer hvori der kigges nærmere på TakeTV:

Widgets fra DR

Jeg opdagede tilfældigvis at DR har lavet et par widgets, en til nyheder og en til netradio. Det er ret interessant at se synes jeg. Jeg synes dog at der er et enkelt problem. DR har valgt Yahoo! Widgets, hvilket betyder at man skal installere et program fra Yahoo! For mig at se havde det været en bedre ide hvis DR havde udnyttet de indbyggede widget/gadget-funktioner der er i Mac OS X og Windows Vista. En Yahoo!-udgave (eller anden tredjepart-udgave) ville selvfølgelig stadig være praktisk til brugere af Windows XP, som ikke har denne funktionalitet indbygget.

Personligt gider jeg ikke til at installere Yahoo! Widgets, da jeg bruger Vista, som allerede har indbygget understøttelse af gadgets (som det hedder hos Microsoft), og jeg kan forestille mig at andre brugere af Vista og OS X vil have det på samme måde.

TV 2 tilbyder faktisk nogle gadgets til Mac OS X, her ville det så til gengæld være passende med Vista- og tredjeparts-udgaver også.

Velkommen 2008

Årsskiftet 2007/2008 har passeret – omend H.K.H. Dronningen mente det var årsskiftet 2006/2008. Hun var dog ikke den eneste der “klokkede” i det, om man så må sige.

Der var markant mindre fyrværkeri i år, i hvertfald hvor jeg var. Noget tyder dog på at det har været generelt. Der har i hvertfald været væsentligt færre alvorlige øjenskader end sædvanligt. Tilsyneladende har der generelt været færre ulykker, men tilgengæld flere brænde.