Gratis OL-web-tv fra Sonofon/Cybercity

Sonofon og Cybercity tilbyder gratis online live-tv fra OL i Beijing. Servicen kan findes på sonofon.dk/ol eller cybercity.dk/ol, siderne ser lidt forskelligt ud, men indholdet er identisk, så det spiller nok heller ingen rolle, hvilken man går ind på når der bliver åbnet for de levende billeder på fredag.

I USA har NBC et ligende tilbud. NBC’s løsning er baseret på Microsoft Silverlight, hvilket betyder at Windows- og Mac-brugere bør kunne se med. Det bliver spændende at se hvilken teknisk løsning Sonofon/Cybercity har valgt. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde noget teknisk info. DR og TV 2 sender naturligvis også OL på “klassisk” facon.

Jeg er ikke den store sportsfanatiker, og jeg er heller ikke på nogen måde fascineret af det kinesiske styre, men jeg regner nu med at følge lidt med alligevel. Om ikke andet så for at se hvad web-tv-eventyret byder på!

Panikknappen spreder magi i luften så det synger

Jeg er begyndt at abonnere på et nyt podcast. Et podcast som ikke handler om teknologi, hvilket ellers synes at være det altoverskyggende emne i min podcastliste. Panikknappen er et ugentligt podcast som handler om, tja… Det handler om to mænd der snakker lidt om løst og fast, og diskuterer hvorvidt X Factor er noget man bør se. Det er ofte ganske underholdende, og helt klart et lyt værd.

Seneste udgave (#12) indeholder blandt andet et interview med Michael Carøe, som skal være vært på et nyt program på TV 2 kalder “Så det synger”.

Continue reading

Hulu

Hulu er et videosite ejet af NBC, Universal og News Corp.. Ideen med Hulu er, at shows og serier fra de TV-kanaler som er ejet af de tre selskaber kan ses på sitet, helt gratis. Det inkludere bl.a. The Simpsons og My Name is Earl.

Hulu er netop blevet frigivet i en lukket beta, og har allerede fået positiv omtale. Desværre er Hulu begrænset til amerikanske besøgende. På den officielle Hulu blog er der en demo-video, som ganske rigtig ikke umiddelbart kan afspilles fra fx Danmark.

Continue reading