Hjemvendt fra CeBIT

I går aftes kom jeg hjem fra turen til CeBIT. Det var en rigtig fed tur! Jeg vil klart anbefale folk at tage derned hvis muligheden byder sig.

Vi tog afsted fredag aften, ankom lørdag morgen og kørte hjem igen søndag morgen. Det var rigtig dejligt med en overnatning, så man på den måde slap for to nætter i en bus. En anden fordel ved at overnatte, var at vi fik mulighed for at deltage i festen om aftenen, det var simpelthen vanvittigt, det ville jeg nødigt have gået glip af!
Continue reading

Afgang til CeBIT

Om lidt skal jeg ud af døren for at tage ned på banegården, hvorfra bussen til CeBIT-messen i Hannover afgår. Jeg glæder mig til turen, det bliver helt sikkert rigtig fedt!

Det er første gang jeg skal til en messe af den størrelse. 300.000 km2 er alligevel pænt stort… Der er ingen tvivl om at vi kun når at se en brøkdel, men oplevelsen i sig selv er jo også noget!

Jeg regner med at tage nogle billeder, som jeg selvfølgelig smider op på Flickr! Det bliver dog ikke før på søndag når jeg kommer hjem igen, jeg tager ikke min bærbare med (så afhængig er jeg alligevel ikke :P). Afhængig af hvor træt jeg er søndag, må det måske vente yderligere :).

Jeg skal til CeBIT

Ja, som titlen siger skal jeg til CeBIT-messen i Hannover, Tyskland. Hvis nogen ikke skulle være bekendt med CeBIT, kan jeg fortælle at det er verdens største IT-messe, så det skal nok blive blive spændende! :)

Jeg skal afsted sammen med nogle andre fra Informatikstudiet på AAU. Vi tager af sted om aftenen fredag d. 16. marts. Vi har så hele lørdagen dernede, og så kører vi hjem søndag formiddag. Turen er arrangeret af Prosa.