Sig tegnet!

Jeg overhørte lige en TDC-reklame i fjernsynet. Det var en reklame for TDC WebSpeed. I reklamen “beordres” man til, at gå ind på webstedet “tdcdkwebspeed”. Det har længe være udbredt at undlade “.” når man siger danske webadresser, fx siges dr.dk ofte bare drdk. Det er de fleste vandt til, men nu er det åbenbart også blevet “in” ikke at sige skråstreger (for adressen var tdc.dk/webspeed), og så er det at jeg står af, for det er fandeme noget værre rod! Hvor i alverden ender vi hvis alle ikke-bogstavs-tegn i webadresser pludselig ikke skal udtales?!

Jeg vil derfor opfordre til at man udtaler alle tegn, også punktum. Jeg er selv begyndt at sige drdotdk fremfor bare drdk – jeg er nok blevet lidt miljøskadet af, at opholde mig så meget på internettet, derfor siger jeg “dot” fremfor “punktum” (jeg vil nok også sige “slash” fremfor “skråstreg”), men jeg vil mene at det er bedre end ingenting :).