Lidt designjusteringer

Jeg har lavet lidt ændringer i designet her på bloggen. Det drejer sig egentlig bare om at jeg har lavet headeren lidt lavere. Ellers ligner resten vist sig selv.

Jeg har også lavet ændringer på sorenhm.dk og her er det noget mere omfattende. Det er helt redesignet. Idéen med sitet er grundlæggende den samme som før: en slags oversigt over mine forskellige onlineaktiviteter. Fordi bloggen her er på dansk ville jeg også gerne have et site med lidt info om mig på engelsk.

I denne anden udgave har jeg gjort det muligt at skifte sprog på sitet – i forrige version var både dansk og engelsk synligt på én gang. Dette er gjort ved hjælp af bl.a. et cookie-plugin til jQuery.

sorenhm.dk – online visitkort/lifestream/hvad-du-vil-kalde-det

For et lille års tid siden, bloggede jeg om at jeg havde lavet en lifestream ved hjælp af Sweetcron. Siden da har jeg valgt at droppe den idé og sitet eksisterer derfor ikke mere. Nu har jeg i midlertid valgt, at tage idéen op igen og det har ført til sorenhm.dk. Den grundlæggende idé er den samme, nemlig at hive data ind fra forskellige services som jeg bruger online. Der hvor det nye site bl.a. adskiller sig er måden hvorpå jeg har valgt at opbygge det. I stedet for en lang liste af mine seneste opdateringer, har jeg valgt at dele de forskellige services op, så man selv kan vælge hvad man vi se fremfor at blive præsenteret for et stort miskmask.

Desuden har jeg i denne omgang valgt at bygge det hele fra bunden og ikke bruge et CMS. At jeg har bygget det hele fra bunden er ikke helt sandt, jeg har nemlig brugt Simplepie og jQuery UI, men implementeringen har jeg selv lavet fremfor at bruge Sweetcron (som også bruger Simplepie). Det giver lidt mere frihed, og det er faktisk også en smule simplere, synes jeg. Det kræver selvfølgelig at man roder lidt mere “under hjelmen”, men så vidt jeg husker roede jeg også en del med Sweetcron for at få det til at opføre sig som jeg gerne ville have det.

jQuery UI er en overbygning til jQuery-javascriptbiblioteket, som gør det nemt at lave diverse UI-effekter. Man kan blandt andet lave vis/skjul-effekter, som jeg har gjort på sorenhm.dk, men det er kun en brøkdel af hvad jQuery UI (og jQuery) kan bruegs til

Tanken med sorenhm.dk er desuden, at det skal fungerer som en form for online visitkort. Det er måske ikke den helt optimale måde at beskrive det på, en da bloggen her er på dansk, manglede jeg lidt et site, som jeg kunne linke til fra mine profiler rundt omkring og som besøgende, som ikke kan læse dansk kan få noget ud af.

Tada, det’ nyt!

Så blev det tid til et større redesign af spiri.dk. Det eksisterende foregående design har holdt i lige godt et år, med en lille justering undervejs. Jeg tror det er det længste stykke tid bloggen har været iklædt det samme design. Om det så også er ensbetydende med, at det er det bedste design vil jeg ikke nødvendigvis påstå. Jeg har ikke rigtig haft tid til at lave et 100% redesign, selvom jeg har haft lyst.

Men her i januar, efter overståede eksaminer følte jeg at jeg kunne få tid, og startede således helt fra scratch. Som det nok er tydeligt for de fleste er det nye design (som er version 20) væsentligt anderledes end version 19 og 19,5 (se evt. Tidligere Designs).

Continue reading