in spiri.dk

Tada, det’ nyt!

Så blev det tid til et større redesign af spiri.dk. Det eksisterende foregående design har holdt i lige godt et år, med en lille justering undervejs. Jeg tror det er det længste stykke tid bloggen har været iklædt det samme design. Om det så også er ensbetydende med, at det er det bedste design vil jeg ikke nødvendigvis påstå. Jeg har ikke rigtig haft tid til at lave et 100% redesign, selvom jeg har haft lyst.

Men her i januar, efter overståede eksaminer følte jeg at jeg kunne få tid, og startede således helt fra scratch. Som det nok er tydeligt for de fleste er det nye design (som er version 20) væsentligt anderledes end version 19 og 19,5 (se evt. Tidligere Designs).

Jeg har prøvet at lave en lidt alternativ forside, hvor det nyeste indlæg fremhæves på en blå baggrund. Den blå baggrund går igen på undresider som baggrund for breadcrumb-navigationen.

Jeg har også fået ryddet en del op i sidebaren. Primært ved at inkludere en footer, som indeholder en del af alt det der før var at finde i sidebaren. Jeg synes det har gjort sitet lettere at sidebaren ikke er så stopfuld af indhold. En anden ting som har gjort sitet lettere at jeg har valgt at holde det meget lyst.

Jeg har desuden valgt at lege en lille smule med jQuery UI. Det startede egentlig med, at jeg ikke kunne finde et optimalt sted, at placere søgefeltet. Jeg endte med at lave et menupunkt som automagically får søgefeltet til at komme frem – hvis man har JavaScript aktiveret. Hvis man ikke har JavaScript aktiveret bliver man sendt til en side som indeholder et søgefelt. Således skulle der være tænkt lidt over tilgængeligheden. Jeg har også brugt jQuery i forbindelse med kommentarerne. Som standard er kommentar-previeven, dannet af WMD, skjult. Hvis JavaScript er aktiveret vises en knap som viser previewen.

Endelig har jeg fået implementeret den nye måde at generere kommentarer, som blev introduceret i WordPress 2.7. Det betyder at jeg har mulighed for at aktivere “threaded comments”, hvilket grundlæggende indebære at det er muligt at svare direkte til en kommentar, så ens svar optræder umiddelbart under den kommentar man svarede til. Jeg har ikke aktiveret dette, da jeg ikke er helt sikker på hvorvidt det er noget bloggen her vil have særlig gavn af, i forhold til hvor mange kommentarer der er her.

Sig endelig til hvis du har en mening om “threaded comments”, eller noget andet omkring det nye design!

Opdatering 17.24: Nu skulle den blå baggrund vist være mere lige :)

  1. Det ser rigtigt godt ud, Søren!

    Med hensyn til threaded comments er behovet selvfølgelig størst i lange kommentarspor, som du vist også antyder ;). På personlige blogs har jeg observeret, at næsten alle kommentatorer skriver til bloggeren. Bloggeren derimod har ofte behov for at kunne svare enkeltvis og vælger så typisk at markere det med et @navn.

    Kan man nøjes med at aktivere threaded comments for Admin?

  2. Tak :)

    Og med hensyn til kommentarer, så kan man som admin svare til kommentarer fra admin-delen, men jeg er ikke sikker på hvordan det fungerer når svar er slået fra. Men det får vi at se, for denne kommentar er skrevet som et svar :).

    Og det gør det så ikke…

Comments are closed.