Arkiv for indlæg tagget med "podcasterprisen"
Podcasterprisen 2009
Karin Høgh har igen i år arrangeret Podcasterprisen. Så hvis du kender nogle danske podcastere som du mener bør nomineres, kan du gøre det indtil den 1. maj kl 12.00.
Det er ikke tilladt at nominere ting og sager, som distribueres som podcasts, men ikke primært distribueres som sådan. Det gælder fx tv-programmer som So Ein Ding. Det er en regel som jeg sætter pris på. Det var bl.a. en af de ting jeg kommenterede på sidste år (selvom det forlyder at det også var sådan sidste år, så jeg har nok bare været paranoid :)).
Så hvis du kender en eller flere danske podcastere, som du mener fortjener årets pris, er det bare med at komme i gang.
Så kan der stemmes til Podcasterprisen
Det er nu muligt at afgive sin stemme til Podcasterprisen.
Der er fem finalister, og resultatet offentliggøres den 12. juni. Læs mere hos Podcasterprisen!
Hvem er nomineret til Podcasterprisen? Find ud af det LIVE!
Karin Høgh vil lade os alle følge med i, hvem der er nomineret til Podcasterprisen. Det foregår via Skype i morgen, tirsdag, kl. 20.
Det synes jeg er en festlig ide! Og jeg vil da prøve at se om jeg kan få til til at være med :)
Podcasterprisen og DR
Nedtællingen til uddelingen af Podcasterprisen er godt i gang, og der er i skrivende stund over 100 nomineringer (ifølge sitet). Jeg har tidligere udtrykt min begejstring for projektet, og det står jeg selvfølgelig ved. Der er dog en ting som har “plaget mig”, med hensyn til Podcasterprisen, og det er DR’s såkaldte podcasts.
Det DR gør synes jeg ikke er ægte podcasting. For mig er et podcast noget der kun distribueres på nettet, eller i hvertfald primært distribueres på nettet, og man kan ikke komme uden om, at fx De Sorte Spejdere primært er et radioprogram – og et vældig godt et af slagsen. Det er selvfølgelig rigtig lækkert, at man også har mulighed for at høre Anders & Anders on demand, respekt til DR for det. Men det ændre nu engang ikke ved, at det ikke er ægte podcasting.
