En af de større og potentielt meget gavnlige nye funktioner der blev introduceret i WordPress 3.0, er Custom Post Types, eller Egne Indholdstyper som jeg har valgt at kalde det på dansk (det virker mere rammende end “Egne Indlægstyper” da det jo netop er mere end indlæg).
Kort opridset gør Egne Indholdstyper det muligt, at tilføje andet end blot indlæg og sider til et WordPress-site. Jeg har for nyligt haft lejlighed til at arbejde lidt med implementering af Egne Indholdstyper og i den process er jeg faldet over nogle nyttige links, som jeg lister her, så andre kan få gavn af dem og så jeg selv nemt kan finde dem igen.