in Personligt, spiri.dk, www

Twitter har ændret min blog

Jeg har efterhånden blogget her på spiri.dk siden 2005 – i den nuværende WordPress-form i hvert fald, inden da rodede jeg lidt rundt emd andre systemer, så vidt jeg husker. Men det er heller ikke vigtigt, for det er slet ikke det dette indlæg skal handle om. Så bare glem at du lige læste det!

I tidens løb er der selvfølgelig sket ændringer i forhold til hvordan jeg skriver, og hvad jeg skriver om. Det har været som følge af interesser og personlig udvikling. Men i marts 2007 skete der noget. Jeg begyndte at bruge Twitter. Og jeg synes jeg kan mærke at Twitter har haft en effekt på måden jeg bruger bloggen her på spiri.dk

Tidligere kunne jeg finde på skrive små korte indlæg om småting, som fx et eller andet sjovt jeg havde læst et sted, eller et morsomt link jeg var faldet over. Det gør jeg stortset aldrig mere. Jeg gør det til gengæld på Twitter.

Og det virker meget bedre på Twitter. Twitter skabt til korte beskeder, som ikke nødvendigvis behøver at have en masse at sige. Og som man ikke nødvendigvis forventer eller behøver at få svar på.

Twitter har betydet at jeg er begyndt at skrive færre og længere (og til tider også mere gennemtænkte (til tider!)) indlæg. Man kan måske være så fræk at sige, at indlægsfrekvensen er faldet, men -kvaliteten er steget. Sådan har jeg det i hvert fald lidt selv. Jeg kan også se at der er begyndt at komme flere kommentarer på mine længere indlæg. Det er jo sådan set ikke overraskende, at der er behov for noget gods for at folk gider kommenterer.

Jeg kan godt lide det Twitter har gjort ved min blog. Jeg synes det er rart at få renset ud i de små og mindre vigtige ting, og så koncentrere sig om længere indlæg, som ofte også leder til bedre diskussioner i kommentarsporerne. Jeg syens det er en interesant udvikling. Ikke fordi det er så fandens vildt det der er sket, men fordi det er sket sådan helt af sig selv, primært foranlediget af Twitter.

  1. Det samme her. Om det er Twitter eller blot fordi, der er kommet mange flere platforme til, ved jeg ikke. Men jeg har heller ikke de små hurtige bloginlæg mere.

    Det betyder til gengæld at min blog til tider står stille. Med tre gange flere “Followers” og endnu fler daglige besøgende på min weblog, er det måske ikke det rigtige at gøre. Men det kommer måske.

    Potter

  2. Ja, det afhænger naturligvis meget af ens blog hvad en sådan udvikling betyder. Jeg føler personligt ikke at det er en udvikling der skader min blog. Jeg har ikke vanvittigt mange læsere, og har heller ikke store planer/forventninger om at få det. Jeg har fået flere kommentarer per. indlæg efter jeg er begyndt at skrive længere og færre indlæg, og det synes jeg er positivt.

    Mit indtryk er at jeg har flere followers på Twitter end faste læsere her på bloggen. Det hænger selvfølgelig også sammen at jeg bruger Twitter mere internationalt, og derfor også har followers fra rundt om i verden.

Comments are closed.