Godt gået, Philips!

To nye sparepærer fra Philips

Man hører af og til historier om hvordan firmaer har reageret på feedback (positiv som negativ), som er kommet frem på social medier. Det følgende er beretningen om, hvordan jeg selv oplevede at blive kontaktet af en store international elektronikgigant, som følge af noget jeg havde skrevet på Twitter.

OK, “beretning” er måske et rigeligt stort ord, men anyway, here goes:

Continue reading

Aalborg Twestival 2011

Aalborg Twestival 2011

Sidste år blev Twestival for første gang afholdt i Aalborg. På Den Fede Ælling mødtes Twitter-brugere fra Nordjylland til en hyggelig aften med fællesskab og indsamling til det globale Twestival-mål, Concern Worldwide.

I år vender Twestival tilbage til Aalborg. Torsdag den 24. marts kl. 19 går det løs! Denne gang som en Twestival Local, hvilket vil sige de indsamlede penge, går til et selvvalgt mål, for Aalborgs vedkommende er det Nordjyllands Internationale Forening, som arbejder med integration af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Continue reading

Lav din egen URL-forkorter

YOURLS

Som folk der følger mig på Twitter måske har bemærket, så har jeg lavet min egen URL-forkorter på l.spiri.dk. Jeg vil her skrive lidt om hvordan jeg har sat den op og lidt om hvorfor jeg synes det er værd at have sin egen, fremfor at bruge en af de utallige services der er derude (fx bit.ly og goo.gl).

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er den grundlæggende idé bag en URL-forkorter at skabe et link, som er mere egnet til deling på fx Twitter hvor antallet af tegn er begrænset. Fx delte jeg forleden et link til Thomas Rosenstands artikel om IKEAs skræk for links. I stedet for at skrive URL’en “http://www.thomas-rosenstand.dk/ikea-og-links-til-deres-hjemmeside” på Twitter, nøjedes jeg med “http://l.spiri.dk/hp”, som jo fylder noget mindre. Smart!

Continue reading

Mind map over Android-apps

Der er blevet lavet uendeligt mange lister over “de bedste apps til Android”. Alle disse lister har i mine øjne et kæmpe problem, nemlig det, at det er utrolig individuelt, hvad der er “de bedste apps”, så derfor bliver disse lister let utroligt ensidede eller også bare en opremsning af de mest populære apps, som mange alligevel kender i forvejen. Det samme problem opstår let, når man bliver spurgt om, hvilke Android-apps man vil anbefale.

Forleden faldt jeg over noget ganske interessant på Twitter. Jacob Saaby Nielsen tweetede et link til et mind map over gode Android-apps, som i bedste Wiki-stil kan redigeres af alle. Det er godt tænkt! I stedet for en liste lavet af en eller anden kan vi nu i fællesskab dele de apps, vi  synes allerbedst om!

Continue reading

Twestival kommer til Aalborg!

2010 er året hvor Twestival kommer til Aalborg! Hvis du ikke kender Twestival kan jeg lige komme med en ganske kort opridsning af, hvad det går ud på.

Ordet Twestival er en sammentrækning af Twitter og Festival. Idéen bag er at brugere fra Twitter møder hinanden i den virkelige verden og samler penge ind til et velgørende formål. Twestival er en global event og det vælges centralt hvilken velgørende organisation pengene skal gå til. I år er valget faldet på Concern Worldwide. Over hele verden finder Twestival sted den 25. marts om aftenen – så sæt kryds i kalenderen!

Continue reading