Pause

Nu har jeg efterhånden ikke fået skrevet noget her på siden siden august måned, så mon ikke det er ved at være på tide, at jeg lige skriver, at det nok ikke er så hulens sandsynligt, at jeg skriver så meget fremover?

Det tror jeg det er, så det er hermed gjort. Jeg ved ikke om bloggen er død “for good”, men jeg kan i hvert fald se, at det ikke umiddelbart ser ud til, at jeg får skrevet noget på nogen som helst fast basis.

Om ikke for andet, så lader jeg bloggen blive liggende som et arkiv og hvis skrivelysten og tiden pludselig melder sig, så vil jeg naturligvis også skrive noget mere!

Lidt designjusteringer

Jeg har lavet lidt ændringer i designet her på bloggen. Det drejer sig egentlig bare om at jeg har lavet headeren lidt lavere. Ellers ligner resten vist sig selv.

Jeg har også lavet ændringer på sorenhm.dk og her er det noget mere omfattende. Det er helt redesignet. Idéen med sitet er grundlæggende den samme som før: en slags oversigt over mine forskellige onlineaktiviteter. Fordi bloggen her er på dansk ville jeg også gerne have et site med lidt info om mig på engelsk.

I denne anden udgave har jeg gjort det muligt at skifte sprog på sitet – i forrige version var både dansk og engelsk synligt på én gang. Dette er gjort ved hjælp af bl.a. et cookie-plugin til jQuery.

Twitter har ændret min blog

Jeg har efterhånden blogget her på spiri.dk siden 2005 – i den nuværende WordPress-form i hvert fald, inden da rodede jeg lidt rundt emd andre systemer, så vidt jeg husker. Men det er heller ikke vigtigt, for det er slet ikke det dette indlæg skal handle om. Så bare glem at du lige læste det!

I tidens løb er der selvfølgelig sket ændringer i forhold til hvordan jeg skriver, og hvad jeg skriver om. Det har været som følge af interesser og personlig udvikling. Men i marts 2007 skete der noget. Jeg begyndte at bruge Twitter. Og jeg synes jeg kan mærke at Twitter har haft en effekt på måden jeg bruger bloggen her på spiri.dk

Continue reading

Smart lille WYSIWYM-editor

Ja, jeg skrev WYSIWYM, og det er ikke en fejl :). Forleden så jeg at Chris Coyier havde tilføjet en editor til kommentarfeltet på CSS-Tricks.

Det i sig selv er måske ikke så fantastisk, der findes en del editor-plugins til WordPress. Det der fangede min opmærksomhed, var at det var en editor jeg ikke havde set før. Ydermere virkede den til at være utrolig let og hurtig – det var ikke noget der virkede til at sløve indlæsningen af siden.

Editoren, som jeg nu også har integreret her på bloggen, hedder wmd. Og som jeg startede med at skrive er det en “What You See Is What You Mean“-editor. Altså ikke “What You See Is What You Get“, som man ellers plejer at snakke om.

Continue reading

WordPress 2.7 beta 2

Lige en lille service announcement. Jeg har lige opgraderet spiri.dk til WordPress 2.7 beta 2. Jeg tror jeg har fået fanget de mest åbenlyse fejl, der fik sitet til at crashe, men der kan sikkert stadig forekomme småfejl hist og her, som jeg selvfølgelig vil prøve at få rettet.

Jeg har som sagt lige opdateret, så jeg har ikke så meget mere at sige lige nu. Men jeg vender helt sikkert tilbage når jeg har leget lidt!

Continue reading