in Personligt, WordPress, www

WordPress hos DR

Læs yderligere dette indlæg

I forbindelse med den nye TV AVIS har DR lanceret en række blogs til deres TV AVIS-værter. Til min store overraskelse fandt jeg ud af at disse blogs bruger WordPress. Jeg havde nok nærmere regnet med, at DR havde lavet deres eget system.

Det glæder mig at se at de i stedet har valgt WordPress, som jeg selv bruger på denne blog.

Jeg fandt ud af at de bruger WP da jeg så et billede af Jeppe Nybroes (fysiske) skrivebord. På dette billede er det tydeligt at han har et WP Dashboard på sin computer. Jeg fik bekræftet det da jeg tog et kig i RSS-fedet hvor der stod “generator=”wordpress/2.0.2″”. Det er dog en kraftigt modificeret udgave af WP de bruger, de har for eksempel valgt, at gå væk fra den normale blog-permalinkstruktur, og de har valgt at have kommentarne i pop-up-vinduer. Jeg synes ikke at dette er de mest optimale løsninger, men sådan er det nu engang og det fungere jo også.

Jeg synes at det er en rigtig god ide, at værterne er begyndt at blogge (sjældent har jeg set en så energisk blogger som Jeppe Nybroe :)). Det er især fedt at se, at der rent faktisk lyttes til det brugerne siger. På flere af blogs’ne besvare værterne spørgsmål fra brugerne. Rigtig godt!

Det er imidlertid ikke kun ris og ros med hensyn til TV AVISEN der bliver lyttet til. Jeg skrev en kommentar på Jeppe Nybroes blog hvor jeg kommenterede selve bloggen, som svar modtog jeg denne mail:

Hej Søren

Jeg har tilladt mig, at fjerne din kommentar fra bloggen, da den er lidt for teknisk til vores brugere. Desuden forsøger vi at fastholde kommentarerne til at omhandle TV AVISEN.

Jeg vil dog også gerne svare på dit indlæg:
Stien er faktisk nu også tilføjet til kildekoden :-)
Ja, vi bruger WP :-) Og vi bruger ikke den nyeste fordi… ja, det gør vi vel bare ikke :-)
Grunden til at permalinks ikke er som permalinks plejer at være, og at kommentarer kommer i popup skyldes den tekniske integration af bloggen og dr.dk sitet. Jeg ved ikke om vi ændrer det her og nu – det er i hvert fald ikke højeste prioritet.

Jeg er glad for din konstruktive kritik, og vil også gerne høre hvis du har mere af den.

Med venlig hilsen

Som det måske kan fornemmes nævnte jeg i min kommentar at stierne til RSS-feeds ikke var tilføjet til kildekoden, samt ting jeg tidligere har beskrevet i dette indlæg.

Jeg må sige at jeg ikke havde ventet at få et svar som dette, jeg havde nok nærmere ventet at min kommentar var blevet forbigået i stilhed. Men nej, og det vil jeg gerne rose DR for!

Jeg håber dog at der en gang findes en anden løsning end at have kommentarne i pop-up-vinduer, da jeg – som nævnt – ikke mener at dette er en optimal løsning.

Derudover vil jeg da også råde DR til at opgradere til nyeste WP-version, da 2.0.2 efterhånden er ved at være lidt gammel :).

Læs også en af de danske WP-oversætteres kommentar til DRs brug af WordPress.

Læs yderligere dette indlæg

  1. Hej Søren

    Godt set det med WP-dashboardet på hans monitor ;-)

    Jeg har også skrevet om DR og WordPress på min http://www.ing.dk/byteme – jeg opdagede, at det var WP ved at kigge på stierne til billederne i blogindlæggene…

    Jeg er helt enig med dig i, at popup-kommentarer ikke er i orden!

    Og så synes, jeg at det er (meget) mærkeligt, at din kommentar er blevet slettet med det grundlag, at den er “for teknisk for læserne”….!

    Og en rimelig dårlig grund der bliver givet, for at de stadig kører WP2.0.2. En af mine venner mener, det kan skyldes, de bruger WPMU eller har lavet kraftige ændringer i koden. Men uanset hvad, er det lidt risky, da der (så vidt jeg ved) er en del sårbarheder, som er blevet rettet siden version 2.0.2…

    mvh Lars K Jensen

  2. Jeg har ikke det store problem med at min kommentar blev slettet. Som han siger er det trods alt en blog om TV AVISEN. :)

    Jeg må sige at jeg deler din forundring over den pludselige ændring af stien på billederne ( http://ing.dk/article/20061122/WEBLOG08/61122001 ), det virker højst mærkværdigt…

    Med hensyn til WordPressMU, så er den nyeste version 1.0, så det er næppe forklaringen.

  3. Næh, WordPress er open source og der er ingen krav om at man skal skilte med at man bruger det.

    Mange vælger dog at gøre det som en støtte til et godt projekt :)

Comments are closed.

Webmentions

  • ByteMe » Blog-arkiv » Skjuler DR, at de bruger open source? 12. december 2006

    […] Læs i øvrigt ogsÃ¥ Renés indlæg om WordPress hos DR og pÃ¥ Spiri.dk er der ogsÃ¥ blogget om, at DR bruger WordPress. […]