Så er det endelig blevet juleferie for mit vedkommende. Det trænger jeg godt nok også til. Vi har haft temmelig travlt på Uni på det sidste, så det bliver rart at kunne holde fri.
Det bliver også super rart at komme hjem og få noget julemad. Det bliver generelt rart at komme hjem og få noget ordentlig mad fremfor det halløj jeg kan bikse sammen :P.
Det ser desværre ikke ud til at det bliver hvid jul, men det kan man jo næsten heller ikke forvente, med den varme vi har haft gennem hele december. Det er nu ærgerligt, det er sgu noget hyggeligere når der er sne.
Jeg beklager at jeg ikke har været så aktiv på bloggen på det sidste, men som nævnt har jeg haft travlt med andre ting, jeg håber at jeg kan være lidt mere aktiv, jeg skal i hvertfald gøre et forsøg.
Jeg vil opfordre alle til at se den nyeste Bond-film Casino Royale, den er super! Jeg havde egentlig planlagt et længere indlæg om den, men det blev sgu ikke lige til noget, så jeg nøjes med denne opfordring.