Som folk der følger mig på Twitter måske har bemærket, så har jeg lavet min egen URL-forkorter på l.spiri.dk. Jeg vil her skrive lidt om hvordan jeg har sat den op og lidt om hvorfor jeg synes det er værd at have sin egen, fremfor at bruge en af de utallige services der er derude (fx bit.ly og goo.gl).
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er den grundlæggende idé bag en URL-forkorter at skabe et link, som er mere egnet til deling på fx Twitter hvor antallet af tegn er begrænset. Fx delte jeg forleden et link til Thomas Rosenstands artikel om IKEAs skræk for links. I stedet for at skrive URL’en “http://www.thomas-rosenstand.dk/ikea-og-links-til-deres-hjemmeside” på Twitter, nøjedes jeg med “http://l.spiri.dk/hp”, som jo fylder noget mindre. Smart!
Jeg har vist opvervejet at skrive om dette før, men er kommet fra det. Henrik Lemvig mindede mig dog om det på Twitter i dag, så nu skal det være!
[blackbirdpie id=”38237917201711104″]
Hvorfor er det smart at have sin egen URL-forkorter? Du kan bruge dit eget domæne og du er ikke afhængig af tredjepartsservices, så du kan beholde dine data hvis de krakker. En tredje fordel er, at du potentielt kan opnå en større troværdighed omkring sine links. Et link fra bit.ly kan være skabt af hvemsomhelst, med din egen URL-forkorter ved folk, at det kun er dig der kan have lavet linket og risikoen for at det peger på noget skadeligt, vil derfor være mindre.
Der findes forskellige måder at bruge sit eget domæne som URL-forkorter. Bl.a. har bit.ly en Pro-version, der tillader dette. Her opnår man dog ikke den uafhængighed af tredjepartsservices, som kan være gavnlig. På l.spiri.dk bruger jeg den selvhostede løsning, som hedder YOURLS. Den er ganske gratis og kræver blot en webserver, PHP og MySQL.
YOURLS indeholder nogle praktiske bookmarklets, så det er nemt at lave korte URL’er direkte fra bogmærkelinjen i din browser. Der kan laves både automatisk genererede links eller du kan selv vælge hvad der skal stå efter domænet.
Ydermere indeholder YOURLS også en statistikoversigt for hvert link. Den er nok mest anvendelig, hvis man får en stor mængde hits, hvilket jeg ikke gør, men den er der i hvert fald.
Der findes også et WordPress-plugin til YOURLS, så du kan bruge din egen URL-forkorter til automatisk at lave korte links til dine indlæg.
For mere teknisk hjælp til installering og opsætning af YOURLS vil jeg henvise til den officielle dokumentation.
Hej Søren
Tak for kvik respons – det var jo slet ikke så svært;)
Når readme.html’en er læst, er man rigtigt godt kørende og med din forklaring på dansk kan det slet ikke gå galt..
Hilsen Henrik lemvig
Godt det kunne bruges :)
Umiddelbart virker dette som en rigtig god idé og det skal da helt klart prøves!
Dog ser jeg et problem i forbindelse med diverse Twitter-klienter.
Jeg bruger for eksempel ofte Twitter på min Android-telefon og til dette bruger jeg applikationen Plume. Plume bruger bit.ly som standard hvilket mange andre klienter også gør.
Christian Tang,
Ja, det kræver ta man forkorter sine URL’er inden man sætter den ind i klienten, så man undgår at de forkorter dem selv.
Problemt er dog større på mobil, som du også siger. Her plejer jeg bare at bruge de indbyggede services som fx bit.ly. men det er heller ikke så oft jeg deler links gennem mobilen.
Jeg har tit gået og tænkt over, om det ik var muligt, at lave sin egen praktiske URL forkorter, men så findes løsningen allerede.
Det ser ud til, at være ret nemt at sætte op og komme igang med, så det må testes imorgen! Så ved jeg også, hvad min Søndag skal gå med ;D
Hej Søren,
Tak for denne fremragende artikel. Sådan en har jeg længe ledt efter!
Godt at høre at I kan bruge det :)
Fedest Søren.
Jeg har faktisk tit tænkt over hvordan man laver de her små forkortede links i stedet for de noget længere “originale” links.
Så tak for artiklen :)