in Underholdning, Verden udenfor, www

Twestival kommer til Aalborg!

2010 er året hvor Twestival kommer til Aalborg! Hvis du ikke kender Twestival kan jeg lige komme med en ganske kort opridsning af, hvad det går ud på.

Ordet Twestival er en sammentrækning af Twitter og Festival. Idéen bag er at brugere fra Twitter møder hinanden i den virkelige verden og samler penge ind til et velgørende formål. Twestival er en global event og det vælges centralt hvilken velgørende organisation pengene skal gå til. I år er valget faldet på Concern Worldwide. Over hele verden finder Twestival sted den 25. marts om aftenen – så sæt kryds i kalenderen!

Twestivals arrangeres udelukkende af lokale Twitter-brugere (ud fra nogle guidelines udstukket fra Twestival HQ) og jeg er rigtig glad for at være med i teamet, som er med til at bringe dette fantastiske fænomen til Aalborg for første gang!

På selve dagen vil der være forskellige former for underholdning, ud over at man selvfølgelig får mulighed for at netværke! Der kan læses meget mere om dette års Aalborg Twestival på websitet, hvor der også snart vil være billetter til salg (100 % af billetindtægterne går til Concern).

Selvom Twestival tog sit udspring i Twitter er det vigtigt, at pointere at ikke-Twitterbrugere bestemt ikke er forment adgang. Men hvis du kommer og ikke er på Twitter, så skal vi nok få lavet om på det i løbet af aftenen :).

Vi har i Aalborg fået produceret denne fantastiske video til at promovere eventen:

Skynd dig at dele denne video med alt og alle. Og når du nu er i gang er her også lige en officiel Twestival-video, der forklarer lidt om konceptet: