Som det nok er de fleste bekendt på nuværende tidspunkt, styrtede en Boeing 737-800 i dag ned under landing i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam. Og nyheden kom først på Twitter – længe før danske og internationale netmedier havde information.
Det er så vidt jeg ved første gang Twitter er blevet brugt på denne måde i Europa.
Personligt hørte jeg det først fra Mark Jensen, som tweetede en opfordring til de danske netmedier på Twitter, som endnu ikke havde bragt nyheden. To minutter efter dette tweet var ebbreaking dog på banen.
DR var ikke så hurtige med nyheden på Twitter, som EB var, men tilgengæld synes jeg at DR efterfølgende gav en rigtig god dækning. For eksempel skrev DRBreaking et tweet med link til en Twittersøgning på “#schipol”-tagget, og de postede et link til den norske webavis Aftenposten.no.
Ernst Poulsen har skrevet et godt indlæg, om hvordan Twitter blev brugt til dækningen af styrtet. Indlægget indeholder bl.a. også links til lydoptagelser fra kontroltårnet.
DRs Breaking News-service på Twitter (@DRBreaking) er endnu ikke en automatiseret kopi af Breaking News SMS’er. Vi venter lige på at programmøren bliver færdig med et andet projekt… Deraf den – håndholdte – forsinkelse.
Til gengæld synes jeg, der er potentiale i at bruge Twitter til mere end bare den kortfattede sms-kopier. Derfor sendte jeg et par andre links med på feedet. Når mediet ikke er større kan vi jo godt eksperimentere lidt.
Jeg synes det er super fedt, at I eksperimenterer med Twitter! I var ikke de første, men til gengæld havde i en bedre opfølgende dækning, og det er måske næsten bedre/vigtigere end at være de første – det er i hvert fald også vigtigt!
Så selvom I måske får den til at være automatiske SMS-beskeder på et tidspunkt, så synes jeg klart at I skal holde fast i at eksperimentere i situationer som denne :).
Ikke helt første gang… I december sad jeg i Kampala og læste indtil flere tweets om ‘Det store københavnske jordskælv’ før de første artikler dukkede op på netmediernes sider!
Hehe, det har du måske ret i. Men tæller “Det Københavnske jordskælv” som en gennembrud? Schipol-styrtet havde en mere international karakter på Twitter.
Det kunne være fremragende, hvis vi kunne grave noget frem om Twitters rolle i forbindelse med jordskælvet i Sydsverige. Jeg mener @dortetoft skrev noget blot 4 minutter efter skælvet, mens det tog DR Nyheder 20 minutter før der var noget på sitet. (Og det var vist længe før de øvrige sites).
Men Schiphol-styrtet var et gennembrud – blandt andet fordi de norske, hollandske og engelske medier brugte Twitter til at finde kilder og norske netaviser integrerede Twitter-streams i deres artikler. Det var ikke set før i Europa.
Ja, det kunne faktisk være lidt spændende at se noget data omkring brugen af Twitter i sådanne situationer. Godt nok er det mindre, men det er jo noget der måske har mere relevans i forhold til brug af Twitter i DK.
Jeg ved dog ikke lige hvor man skulle kigge efter sådanne data.