in spiri.dk, www

spiri.dk – nu med ny host

Som nogen måske bemærkede, var spiri.dk nede i løbet af onsdagen – jeg håber at alle kom igennem denne forfærdelige periode, uden alt for alvorlige men ;). Grunden til at sitet var nede er at jeg har skiftet host. Jeg lod derfor sitet være offline, mens jeg ventede på, at domænet blev ændret til at pege på den nye host, så jeg ikke risikerede at der gik evt. kommentarer tabt.

Sitet har siden januar 2005 været hostet hos UnoEuro, og jeg har været ganske tilfreds med dem. Der har ikke været meget nede tid, og serverne har altid været hurtige. Alligevel valgte jeg i onsdags at skifte til Gigahost. “Og hvorfor så det?”, kan man jo spørge. Ja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg ved sgu ikke hvorfor, he he :). Jeg følte vel bare, at jeg trængte til at prøve noget nyt. Jeg har tidligere haft kig på Gigahost, og jeg er ret vild med Gigahosts (forholdsvis) nye koncept. Ét produkt og én pris! Og masser af plads, som hele tiden forøges.
Jeg har måske ikke brug for 4 GB plads, men jeg synes at det er en rigtig fed ide, og priser er meget rimelig.

I øjeblikket venter jeg bare at få svar fra deres support, på hvordan jeg får adgang til DNS-administrationen (via GratisDNS), så jeg kan får Feedburners MyBrand-funktion sat op igen – det betyder at feeds.spiri.dk/spiridk i øjeblikket ikke virker, derfor har jeg også ændret feedlinks’ne til feeds.feedburner.com/spiridk.

  1. 2.300 sider? Det var en del. Mener du om jeg er tilfreds med Gigahost, eller om jeg var tilfreds med UnoEuro?

    Jeg er indtil videre godt tilfreds med Gigahost. Serverne er hurtige, og alt fungerer som det skal. Jeg oplevede lidt problemer med supporten, jeg fik simpelthen ikke svar på en forespørgsel. Jeg kontaktede dog supporten igen – en søndag – og denne gang fik jeg svar lynhurtigt, og det blev beklaget at jeg ikke havde fået svar tidligere.

    Så alt i alt, vil jeg ikke afstå fra at anbefale Gigahost! Som, jeg tidligere skrev er jeg rigtig vild med deres koncept, selvom jeg slet ikke har brug for 4 GB :D

  2. Supporten er en af de ting, som Gigahost ikke har helt styr på. Nogle gange går der få minutter, andre gange går der flere dage. Og nogle gange får man slet ikke svar, det svinger rigtig meget.

    Og så er der lige en lille ting, som kan være et stort problem. Hvis du bruger noget online filhåndtering (som fx Joomla!Explorer til Joomla!), så kan man se navnene på samtlige af de domæner, der er hostet på serveren. Man kan dog kun “rode” i sine egne.

Comments are closed.