in Personligt, Underholdning, Verden udenfor

Harry Potter og Flammernes Pokal

I går var jeg inde og se Harry Potter og Flammernes Pokal, den nyeste Harry Potter film.

Jeg havde store forventninger til filmen, bl.a. fordi traileren var rigtig lovende. Om jeg fik indfriet mine forventningen kan du læse her.

Dette indlæg kan indeholde spoiler-elementer. Læsning på eget ansvar!

Efter 20 minutters reklamer (OK, det var måske kun et kvarter, de startede lidt sent…) begyndte filmen. Som i bogen starter det hele i Villa Gåde hvor Voldemort har slået sig ned.
Det fungere altsammen meget godt, selvom det naturligvis er kogt lidt ned i filmen.

Herefter vågner Harry efter et mareridt om hvad der skete i Villa Gåde, han vækkes af Hermione, som også for vækket Ron, hvorefter de skynder sig afsted til Quidditch-mesterskaberne, og her går det galt (overdrivelse fremmer forståelsen).
Mesterskaberne er en rodet omgang; først er vores venner i teltet, og i næste øjeblik befinder de sig på stadion, hvor de to hold flyver ind på banen, og best som kampen skal til at starte, springes der tilbage til teltet efter kampen.
Dødsgardisterne kommer og Harry bliver væk fra de andre, han ser en fremmane mørkest tegn, og han møder Ron og Hermione igen.
Harry Anklages for at have fremkaldt tegnet, men de bevises ikke at hans tryllestav var blevet brugt til det.

Nå, efter den lidt skuffende start vender Harry og de andre tilbage til Hogwarts, hvor der skal afholdes Magisk Trekamp, og hvor der er kommet en ny lærer – Skrækøje Dunder (som tidligere nævnt synes jeg ikke helt at de har ramt hans udseende).
En anden ting er juleballet, hvor eleverne skal danse, og hvor Harry og Ron har deres kvaler med at finde partnere.

Hele den midterste del af filmen er vellykket, så jeg vil ikke kommentere den så meget. De tre prøver i trekampen er også flot udført, i hvertfald de to første.

Den sidste prøve, som foregår i labyrinten, synes jeg heller ikke er helt i orden. Af uvisse årsager har instruktøren fået en eller anden ide om at labyrinten skal strække sig over 5000 m2 (den er i hvert fald meget stor… ;)), i stedet for at være plantet på skolens Quidditch-stadion, som den er i bogen.
Derudover er turen gennem labyrinten meget kort, jeg havde selvfølgelig ikke forventet at det hele skulle med, men jeg synes nu godt at der kunne have været mere end det der er.

En anden lidt mangelfuld scene er den vhor barty Ferm findes død i skoven, det virker lidt som om scenen blev glemt og så skulle presses ind: Harry, Hermione, Ron og Hagrid kommer gående gennem skoven, og BUM, der ligger Hr. Ferm, derefter klippes og Harry står uden for Dumbledores dør.
Man får faktisk ikke på noget tidspunkt at vide hvem der dræbte Hr. Ferm.

Filmen forudsætter at man har læst bogen, hvis man ikke har det får, man ikke meget ud af at se den. Man får selvfølgelig oplevelsen af en flot film, men man skal ikke gøre sig for store forhåbninger om at kunne følge med i historien hele vejen, se bare eksemplet med Hr. Ferms død.

Nu lyder det måske som om jeg synes at det er en dårlig film, men det er bestemt ikke sandheden. Det er en rigtig god film, som klart skal ses – hvis man har læst bogen. Men filmen er ikek perfekt, den fortjener bestem ikke topkarakter som nogen giver den.

Instruktøre har, efter min mening, valgt at skøre nogle forkerte steder, og det er en skam, for denne film kunne have været bedre.

Men, den er da et must-have til DVD-hylden, og så vil jeg da igen anbefale at man ser den.

  1. Godt du kan lide den :), var selv inde og se den på forpremieren, og skal også ind og se den på torsdag med min mor og søster. :D
    Jeg syntes du har ret i at den ikke burde få top karakterer, men jeg synes hvertfald at den har fortjent de 4 ud af 5 stjerner.

    Peter Nielsen

  2. Rimelig god anmeldelse, jeg var selv inde og se den i går, (mandags ;)) som helaftensfilm, og jeg er meget enig i mange af dine synspunkter. Det er et godt stykke tid siden jeg har læst bogen, jeg kom f.eks. aldrig igennem 5’eren. Jeg synes dog godt jeg kunne forstå den, men der var også mange ting hvor jeg sagde “nåårrrr, nu kan jeg huske det!”. Men jeg glemte helt Hr. Ferm kort tid efter den lille scene, og jeg synes at der rigtignok godt kunne fås lidt mere ud af den scene. Jeg har faktisk helt glemt hvem der dræbte ham, og hvad skulle det egentlig til for?

  3. Synes det er en fin film, men Dumbledore lever slet ikke op til mine forventninger. Han er helt og aldeles elendig i filmen. Hans person er slet ikke ramt. Han har ikke halvt så meget styr på tingene som i bogen, og han er ikke den rolige person som man har læst sig til…

    Ellers synes jeg filmen er rigtig god.

    Ps. Ferm Jr får kysset af dementorerne…

  4. Helt enig mht. Dumbledore. Den ny person til rollen er elendig, helt forkert, den gamle i 1’eren og 2’eren var meget bedre :(

    Men alligevel en god film :)

  5. En fed film.
    Er enig i mange af jeres synspunkter, men synes stadig den er rigtig fed,
    I øvrigt var Hermione ret pæn til ballet synes jeg :D

    5 ud af 6 her

    //F-Hasager

Comments are closed.

Webmentions

  • Harry Potter and the Order of the Phoenix — spiri.dk — Blog og personligt site for Søren Hugger Møller 18. december 2008

    […] film i Harry Potter-serien, Harry Potter and the Order of the Phoenix (Fønixordnen). Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, var jeg en smule skuffet over den fjerde film (Goblet of Fire/Flammernes pokal), så […]