I går var jeg inde at se den seneste film i Harry Potter-serien, Harry Potter and the Order of the Phoenix (Fønixordnen). Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, var jeg en smule skuffet over den fjerde film (Goblet of Fire/Flammernes pokal), så derfor var jeg temmelig spændt på at se hvordan femmeren ville klare sig. Som ægte Harry Potter-fan er det svært ikke at sammenligne filmene med bøgerne, det var bl.a. det der var med til at jeg ikke var helt vild med fireren, der var simpelthen prioriteret forkert – synes jeg i hvert fald :). Ligeledes pinte det mig at der i treeren var lavet helt om på skolen og flere andre elementer, fordi instruktøren mente at han skulle bruge sin egen fantasi, fremfor bøgernes beskrivelser (desværre er disse ændringer blevet ført videre i de senere film). Noget af det jeg især var vild med ved de to første film var at de holdt sig så tæt på bøgerne, noget man ellers sjældent ser i bog-til-film-produktioner.
Som sagt, var jeg altså temmelig spændt på at se hvordan den nye film ville klare sig, og det vil jeg fortælle i dette indlæg.
Hvis du ikke har set filmen, og ikke har lyst at vide hvad der sker, bør du nok ikke læse videre :)
The Order of the Phoenix er helt klart en mere mørk og dyster film, end de fire foregående, dette er helt i tråd med bogen, så det er i hvertfald et godt tegn. Filmen starter med Harry og Dudley der bliver overfaldet af Dementorer, Harry udfører en Patronus-besværgelse og bliver, som følge deraf smidt ud af Hogwarts, til stor glæde for hans onkel. Det lykkes dog Dumbledore at få overbevist ministeriet om at Harry skal til en høring, og det ender med at han alligevel får lov til at vende tilbage til skolen.
Får han vender tilbage til skolen bor Harry et par dage i Fønixordnens hovedkvarter (jeg havde forestillet mig det noget anderledes end der ret faktisk er fremstillet, men det er en lille ting), og her møder vi bl.a. den gamle husalf Kreacher (Kræ), som jeg faktisk synes er rigtig vellykket, dog er hans stemme måske lidt for dyb til en husalf – igen en lille bagatel.
Tilbage på Hogwarts opdager Harry at han pludeslig kan se de dyr der trækker vognene der fører dem fra stationen op til skolen, det er her den nye person Luna Lovegood optræder for første gang, Evanna Lynch klarer rollen rigtig godt!
Ministeriet for magi benægter hårdnakket at Lord Voldemort er vendt tilbage, og de forsøger at få stillet Dumbledore og Harry i et dårligt lys. Som en del af den vanvittige plan ansættes Dolores Jane Umbridge (Dolora Nidkjær), som jeg tidligere har nævnt var jeg slet ikek tilfreds med castingen af Umbridge, jeg må dog indrømme at Imelda Staunton gør et kanon job i rollen som den lede kælling (undskyld mit sprog :)), som underviser i Forsvar mod Mørkest Kræfter. Ministeriet er af den opfattelse at eleverne ikke behøver at lære at bruge forsvarsbesværgelserne, og derfor får Hermione den ide at Harry skal undervise de elever der er utilfredse med Umbridge, på denne måde opstår Dombledores Army (DA). DA bruger Fornødenhedsrummet til deres møder, måden dette rum opdages på i filmen, er jeg temmelig skeptisk overfor: En dør springer pludselig frem da Neville Longbottom går forbi… I bogen er det så vidt jeg husker Dobby der fortæller Harry om rummet, ikke en ting der havde vært svær at få klemt ind.
En stor del af filmen er præget af hurtige klip mellem møderne i fornødenhedsrummet og Umbridges terrorisering, men modsat den fjerde film synes jeg faktisk at det fungere ganske godt i Order of the Phoenix, man formår stadig at følge med i hvad der foregår. Omkring jul får Harry en drøm: han ser Hr Weasley blive overfaldet i ministeriet, og Dumbledore beordrer at Harry skal have enetimer i Okklumensi med Snape, noget Harry ikke er glad for, og som ikke er særligt succesfuldt. Harry begynder desuden at komme sammen med Cho Chang ved det sidste DA-møde inden jul. Efter indførelse af en masse regler, den ene mere vanvittig end den anden, ender det med at Umbridge og hendes “medsammensvorne”, som bl.a. tæller Malfoy, opdager DA, tilsyneladende har Cho sladret. Dumbledore tager ansvar og trues med at blive smidt i Azkaban, han stikker dog af og Umbridge bliver ny rektor.
Midt under O.W.L.-eksamenerne (U.G.L), stikker Fred og George Weasley af fra skolen, medet vældig postyr, de har fået nok af Umbridge, og mener at de kan bruge deres tid på noget mere fornuftigt.
Harry får endnu et mareridt hvor han ser Sirius skadet i Ministeriet for magi, han drager af sted med en lille flok fra DA, efter at have ledt Umbridge ud i skoven og overladt hende til Hagrids halvbror, kæmpen Graup (som er blevet introduceret tidligere i filmen), og Kentaurerne, og efter at Harry har givet Snape en kryptisk meddelelse om at “Han” har “Køter”. I ministeriet løber de tre ind i Profetisalen. De finder ingen Sirius, men de finder tilgengæld en profeti med Harrys navn på, som Harry hører da han tager den fra hylden. Pludselig vrimler det med dødsgardister, bl.a. Lucius Malfoy og Belatrix Lestragne. Harry og de andre formår at stikke af og kommer ud af en dør som leder dem ind i et ny rum hvor der står en buegang. Medlemmer af Ordnen dukker op og hjælper i kampen mod Dødsgardisterne, og det hele ender med at Sirius bliver dræbt at Lestrange. Harry jager hende op i indgangshallen, hvor han møder Voldemort. Pludselig dukker Dumbledore op og udkæmper en voldsom kamp med Voldemort. Ministeren for magi dukker op, og indser endelig at Voldemort er tilbage.
Det var et meget koncentreret resume af filmen, og alle detaljerne er bestemt ikke med, men det er også mest for at give et overblok over hvad der sker.
Men hvad synesjeg så om filmen? Jeg synes faktisk at den er rigtig god! I modsætning til firere synes jeg at instruktøren har formået at skære i indholdet, som selvfølgelig er nødvendigt, og samtidig bibeholde det væsentlige. Der er små ting hist og her, som jeg kan undre mig over, fx måden Fornødenhedsrummet opdages på, og det faktum at det er Cho, og ikke hendes veninde, der sladrer om DA. Det er to ting som sagtens kunne have været inkluderet i filmen uden at det ville have gjort den for lang (den er i forvejen 20 min. kortere end den foregående). Derudover synes jeg godt at slutningen i ministeriet kunne have været lidt længere, det ville ikke have skadet at inkludere nogle af de rum de skal igennem for at komme til Profetisalen, på den måde ville det også have givet mere mening hvordan de kom til salen med buegangen. Lidt mere fokus på O.W.L.-eksamenerne havde heller ikke gjort noget.
Men alt det jeg har nævnt her er (udover opdagelsen af Fornødenhedsrummet, som simpelthen ikke giver mening) ting som er til at leve med, og alt i alt synes jeg at den femte film er ganske vellykket.
Lige en sidste ting, som jeg undrede mig meget over. Besværgelsen Levicorpus bruges flere gange i filmen. Problemet med dette er at denne besværgelse først opdages af Harry i bog nr. seks (det er en besværgelse opfundet af Halvblodsprinsen), og at den har en helt anden virkning end den har i filmen! Hvordan har J.K. Rowling dog kunnet lade denne fejl komme med i filmen?!
Puha! Dette indlæg blev lidt længere end planlagt… :| Hehe :)
Du har ret i mange af dine betragtelser synes jeg. Her på matriklen undrede vi os også meget over den måde Neville “fandt” fornødenhedsrummet. Han ledte jo ikke det mindste! Det kunne de godt have brugt 10 sekunder på. Den med Levicorpus havde jeg slet ikke fanget, men selvom det er en lille ting er det jo en ret vigtig ting.
Alt i alt synes jeg ikke mine penge er spildt – det er først når man begynder at sammenligne med bogen, at jeg føler mig lidt skuffet. Filmen som sådan er ganske udmærket, men som du selv skriver så forholdt de to første (og korte romaner) sig tæt til bøgerne, det begynder at glide lidt nu, og det synes jeg er en skam. Selvfølgelig skal instruktøren have nogle friheder, men at gøre Cho til skurken brød jeg mig f.eks. meget lidt om. Alle Rowlings formuleringer egner sig da helt sikkert ikke til film, men derfor kunne man alligevel godt tage lidt mere udgangspunkt i bogen. Synes jeg. Alligevel ved jeg, at filmen ender med at stå sammen med de fire foregående når den udkommer på dvd, så værre var det jo heller ikke ;)
Jeg har det faktisk helt som dig, jeg skal også klart have denne til samlingen :D
Du har en god pointe i at de første bøger er kortere og derfor lettere at filmatisere, men jeg tror også at det har en hel del med instruktøren at gøre. Chris Columbus gik meget op i at holde sig så tæt til bøgerne som muligt, medhensyn til stortset alt – det ses også tydeligt ved at de personer som har været med hel vejen igennem er dem der er mest som jeg havde forestillet mig dem.
Instruktøren af treeren lavede om i universet for at tilpasse det til hvordan han mente at det burde se ud – noget som jeg mener er syns og skam. Med den nye film synes jeg at det ser ud til at de er ved at komme tilbage på rette spor – jeg synes ikke at der var så mange ting der var lavet direkte om. Jeg vil dog give dig ret i at jeg også undrede mig meget da jeg så at det var Cho der havde sladret.
Vi er ret enige – for jeg synes din kommentar lyder rigtig fornuftig :) Jeg havde ikke tænkt på, at der er forskellige instruktører, men nu du siger det falder en masse på plads. Og i så fald kan jeg bedst lide Chris Columbus ;) Bliver spændende om de sidste (og tykke romaner) bliver tætte på bøgerne eller mere flydende…
Det er i hvertfald også David Yates, som instruerede 5’eren, som skal instruere 6’eren, så det tegner godt :)