Sitet londonrioters.co.uk hvorpå man kan hjælpe med at identificere personer, som deltager i optøjerne i London.

in Verden udenfor, www

Bøller i London identificeres ved hjælp af crowdsourcing

Det er nok gået de færreste menneskers næse forbi, at der i disse dage finder nogle voldsomme optøjer sted i London. Mange biler og bygninger er sat i brand og butikker bliver røvet af vanvittige mennesker. Ikke overraskende lader det til, at forskellige digitale medier, som fx Twitter og åbenbart i særdeleshed BlackBerry Messenger, anvendes til at planlægge og koordinere de forskellige optøjer.

Ret interessant er det dog også at se, hvordan sociale og digitale medier også anvendes på “den anden side”. Der er således oprettet flere websites hvorpå der optræder billeder af mennesker, som stjæler eller smadrer ting.

Det er både private og myndighederne, der gør brug af web til at publicere disse billeder. På Tumblr er der oprettet sitet Catch A Looter, hvorpå der løbende publiceres billeder af folk, som deltager i optøjerne.

Sitet Catch A Looter hvorpå der løbende offentliggøres billeder af personer, som deltager i optøjerne i London.

Sitet Catch A Looter hvorpå der løbende offentliggøres billeder af personer, som deltager i optøjerne i London.

 

Endvidere findes sitet londonrioters.co.uk, hvorpå man bliver præsenteret for billeder af personer et ad gangen, mens man kan vælge, om man kan identificere personerne på billederne.

Sitet londonrioters.co.uk hvorpå man kan hjælpe med at identificere personer, som deltager i optøjerne i London.

Sitet londonrioters.co.uk hvorpå man kan hjælpe med at identificere personer, som deltager i optøjerne i London.

 

Foruden disse to private sites lægger politiet i London, Metropolitan Police, også billeder af personer, som deltager i optøjerne, ud på deres officielle Flickr-konto. At det er en officiel Flickr-konto bekræftes af, at politiet selv linker til den fra deres officielle website.

Metropolitan Police i London lægger billeder af person, som deltager i optøjer, ud på Flickr.

Metropolitan Police i London lægger billeder af person, som deltager i optøjer, ud på Flickr.

 

Jeg synes, det er vældigt interessant at se denne brug af web og sociale medier. Den naturlige menneskelige nysgerrighed leder altid til en masse fotos og videoer fra “borgerjournalister” og professionelle og det er oplagt at lave sådanne “portaler”, hvorpå informationer samles og dermed (potentielt) letter arbejdet med, i dette tilfælde, at identificere de kriminelle.

Skal man stille sig lidt kritisk, kan man selvfølgelig spørge sig selv om alle dem der udstilles på disse billeder, nu også er deltagere i optøjerne, eller om de bare er tilfældigt forbipasserende. På langt de fleste billeder er det dog tydeligvis folk, som er fanget på fersk gerning, for eksempel med tyvekoster i armene.

Man kan naturligvis også spekulere på, om de mennesker som udstilles risikerer at bliver overfaldet af vrede “anti-optøjer-folk”. Dette vil være dybt tåbeligt, men som optøjerne viser, så er mennesker ikke altid lige fornuftige. Lad os dog håbe at det ikke går på denne måde. Sandsynligheden for det er forhåbentlig ikke så stor, da de fleste nok kan se fornuften i ikke at synke ned på samme niveau som de fjolser, som deltager i optøjerne.

Her til sidst vil jeg lige nævne, at Boston.com’s Big Picture fotoblog, har en række rørende, skræmmende og tankevækkende bilelder fra optøjerne i London.

Har du nogle tanker om måden, hvorpå deltagere i optøjerne på denne måde udstilles? Du er mere end velkommen til at dele disse tanker i kommentarsporet herunder.

  1. Jeg synes det er en fantastisk måde at bruger de digitale medier på. Det er naturligvis klart (som du skriver), at der kan være tilfælde hvor uskyldige bliver anklaget fejlagtigt, men det oplever vi jo uanset, så efter min mening er dette absolut et skridt i den rigtige retning.

    Spørgsmålet er som om beviserne er gode nok til at folk kan blive dømt, men det vil tiden nok vise. Personligt håber jeg på det.

    /Mikael

  2. Omkring bevisbyrden syens jeg i hvert fald det er interessant, at politiet selv lægger billeder ud. Det må de jo gøre fordi de mener at der er beviser nok. Om det samme så også gør sig gældende mht. de billeder, so mde to andre sites lægger ud, det ved jeg ikke. Men interessant, at følge med i hvad der sker i sagen.

Comments are closed.