Så skete det langt om længe. HTC frigav i starten af ugen Android 2.1 til Hero-telefonerne!
Hero-opdateringen har ellers efterhånden udviklet sig til noget af en farce, som jeg også tidligere har skrevet om og folk der følger mig på Twitter, vil sikkert også kunne genkalde, at jeg af og til har luftet min utilfredshed med HTC’s sløvhed der ;). Men nu er den her altså!
Og nu er jeg glad!
Det er virkelig en helt anden telefon! Ikke nok med at der er tilføjet en bunke ny funktionalitet, så føles det hele også meget mere hurtigere og flydende – om det er en form for placebo-effekt eller “the real deal”, skal jeg ikke kunne sige med 100 % sikkerhed, men jeg er i hvert fald tilfreds! Man mærker tydeligt, hvor meget der er sket med både Android og HTC’s Sence-interface i løbet af de mange måneder, der efterhånden er gået!
Nu er det hele jo efterhånden begyndt at handle om Android 2.2 “FroYo”, men jeg har ikke de store forventninger til at HTC kommer med en 2.2-opdatering til Hero-modellen – det er efterhånden en gammel enhed og det er forventeligt at supporten udfases. Under alle omstændigheder, så er 2.1 en så stor opdatering og forbedring at det, som nævnt, på mange områder føles som en helt ny telefon.
Og nu vi er ved nyere Android-versioner, så er der kommet de første detaljer om Android 3.0 “Gingerbread”.
Tillykke med opgraderingen.
Jeg har haft Android i en måned og er også ret tilfreds.
Det er en helt ny måde at bruge og have en telefon på.
Jeg må dog lige være lidt uenig med dig…
Som du skriver, så er der tilføjet en masse ny funktionalitet og det er helt klart et plus.
Dog synes jeg ikke at der er forbedringer med hensyn til hastigheden. Jeg synes faktisk at telefonen er blevet langsommere på nogle områder end da den kørte 1.5…
For eksempel synes jeg at den loader kontaktoplysninger betydeligt langsommere, hvilket er ret irriterende.
Og hvordan er det så lige man får sin Hero opdateret til 2.1? Jeg har søgt på HTC’s site, men har ikke fundet noget. Hvor i alverden finder man den opdatering?
@Søren: Opdateringen kommer direkte til telefonen. Den kommer i to dele, først en version 1.5, som tilføjer en mulighed for at tjekke for ny firmware, hvorefter man så kan installere den endelige version 2.1. Jeg ved ikke helt hvad proceduren er ifb. med at udrulle den første opdatering. Det burde ske automatisk, men jeg endte med at ændre datoindstillingerne på min Hero til år 2011, hvorefter jeg fik opdateringen med det samme.