Jeg har meget ofte mere en et faneblad åbent når jeg surfer rundt på www, og jeg er næppe den eneste der har det sådan. Der er dog stort potentiale for at overskueligheden ryger en tur, hvis man har rigtig mange faneblade åbne — der er simpelthen begrænset plads i browservinduets bredde.
Samtlige browsere på markedet arrangerer fanebladene horisontalt i den øverste del af browservinduet, og da faneblade ganske naturligt er væsentlige bredere end de er høje, betyder det at udnyttelsen af den tilgængelige plads ikke bliver optimal.
Hvad nu hvis fanebladene var arrangeret vertikalt i den ene side af browservinduet? Så ville der pludselig være plads til væsentlig flere faneblade, da det vil være højden frem for bredden, der bestemmer hvor mange der vil være plads til. Og det er faktisk muligt at få Firefox til at arrangere fanebladene netop sådan, se bare her:
Ovenstående er opnået ved hjælp af Firefox-udvidelsen Tree Style Tab, som tilføjer en masse ekstra funktionalitet til Firefox’ håndtering af faneblade. Udvidelsen tilføjer bl.a. muligheden for at placere fanebladene øverst, nederst, højre eller, som jeg har valgt, til venstre. En anden praktisk funktion, som Tree Style Tab tilføjer er sortering af faneblade. Hvis du befinder dig i ét faneblad og åbner et link derfra i et nyt faneblad, vil det nye faneblad blive placeret umiddelbart under det oprindelige, let indrykket. På den måde bevares et forældre-barn-forhold, som gør det meget nemmere at holde styr på store mængder af faneblade.
Tree Style Tabs indeholder en del yderligere funktioner, som jeg ikke vil gennemgå her. De absolut vigtigste funktioner er dem jeg har gennemgået, og resten giver hovedsageligt mulighed for yderligere personliggørelse og tilpasning.
Jeg ved ikke om der findes ligende løsninger til andre browsere (og jeg har heller ikke rigtig gjort noget for at finde ud af det :P), hvis du kender nogen, så skriv det gerne i kommentarerne.
Smart :P Det har jeg ledt efter…
En helt klar fordel er jo også, at man kan udnytte sin widescreen-skærm bedre. De fleste har vel sådan én i dag, og i sær på bærbare kan det altså være småt nok med pladsen i højden mens der oftest er lidt overskud i bredden.
Ja, jeg glemte da helt at skrive det med widescreen-skærme! Godt du nævner det :)
Det er da et ganske smart plugin, og det skal da prøves…
Jeg synes dog ikke at de vandrette tabs er noget problem. Jeg bruger en 24" widescreen og vil da mene at der er rigeligt med plads. "træ"-strukturen er ellers en ret nice feature…
Ja, med så stor en skærm kan jeg godt se at det måske ikke er et så stort problem ift. bredden. I hvert fald ikke hvis man browser i fuldskærm, hvilket jeg sjældent gør – jeg kan godt lide at have plads til andre vinduer i baggrunden + jeg har mindre skærme :)