in Verden udenfor

Jeg har ikke lyst til at ringe til folk med TDC

…for når jeg gør det bliver jeg tvunget til at høre på aksyelig lortemusik. Af årsager som er uden for min fattevene, har TDC lanceret en ny “ventetone”, som bliver afspillet når man ringer til TDC’s mobilkunder. Jeg kan huske at have set reklamer for dette tiltag for en måned eller to siden, men i dag oplevede jeg det så live i røret. Og føj for den da.

Hvorfor TDC? Hvorfor??

  • Vi ved jo alle at musik afspillet i en telefon lyder ganske fremragende*!
  • Og musikken bliver naturligvis bare endnu bedre, når den afspilles oven i det klassiske dut-dut*!
  • Musik i telefonen forbinder jeg med irriterende venten i kø hos diverse support-callcentre. Ikke noget jeg bliver særlig munter af. Så nu sikrer TDC altså lige, at jeg altid er småmukken når jeg kommer igennem til deres kunder.
  • De fleste folk jeg kender, forventer de gode gamle dut-dut når man ringer op. Så lad os da lave om på det!!!!1111* Er der ikke andre måder der kan innoveres på??

Jeg må sige at jeg er overrasket, og det absolut ikke positivt, over at en virksomhed som TDC mener at det er fornuftigt at bruge ressourcer på at hyre Bent Fabricius-Bjerre og Søren Rasted til sådan noget… BUH!

TDC, denne her går ud til jer: youfail.org.

PS.: For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at TDC giver mulighed for, at kunderne vælger denne vederstyggelighed fra, og det vil jeg naturligvis opfordre til at man gør!

PPS.: Så vidt jeg husker gjorde 3 det samme en gang. Jeg er ikke klar over om de stadig gør det som standard. Hvis de gør, gælder dette indlæg, og min opfordring til at slå det fra, naturligvis også 3 og deres kunder!

11 Comments

  1. Jeg har TDC og blev lige gjort opmærksom på at jeg havde fået denne ualmindelig trælse tone, i stedet for den gamle dut-dut.. Det skal laves om og kan kun gå for langsomt!

  2. Din kritik af teleselskabet 3 falder til jorden, for 3 har modsat TDC formået at lave en fremragende lydkvalitet.

  3. Din kritik af teleselskabet 3 falder til jorden, for 3 har modsat TDC formået at lave en fremragende lydkvalitet.

  4. Nu er det jo ikke kun lydkvaliteten jeg klager over. At TDC's musik lyder af pommern til, er bare salt i såret. Jeg synes generelt at det er en dårlig idé at erstatte de gode gamle informative dut-dut med musik – hvilket jeg da også synes kommer til udtryk i mit indlæg.

  5. Min dag er stresset nok til, at jeg skal lytte til mærkelige ting, når jeg ringer folk op. Jeg lægger på igen, og skriver en notits om at jeg har forsøgt at ringe, dato kklokkeslet, men der var noget galt med deres tlf.

  6. Først troede jeg, det var en service folk havde slået til; dårlig musiksmag… Dernæst at det også var knappet på alle firmaets mobiler. Hmm, det lyder da utroligt dårligt i min mobiltelefon, hvordan får jeg det lige slået fra? Okay, man kan sende en sms; så vil musakken blive slået fra i løbet af en uges tid. 100 x normal sms-takst + ((60 / normal antal minutter til at sende sms) x timeløn) = uha uha. Puha, de flinke medarbejdere i TDC kan klare det for os, i løbet af en uges tid. Hmm, musakken lyder også dårligt i min ellers så stabile fastnettelefon. Idioter!

  7. TDC er for vilde. Nu har de droppet ventetonen. Stakler.

Comments are closed.