Så blev det igen tid til en softwareanbefaling. Denne gang inspireret af en kommentar til et tidligere indlæg.
Programmet jeg vil anbefale er IETester, et gratis Windows-program som jeg faktisk er overrasket over, at jeg ikke har anbefalet tidligere.
Har man arbejdet bare lidt med webudvikling, er man sikkert klar over hvor frustrerende det kan være, at skulle sikre sig at alle browsere viser ens site korrekt. Især de forskellige versioner af Internet Explorer, kan volde problemer. Og det er her IETester kommer ind i billedet. IETester er nemlig et program som indeholder IE5.5, IE6, IE7 og IE8 beta 2 (i skrivende stund) i en pakke.
Jeg har selv haft stor gavn af IETester, selv hvis man ikke bruger det til webudvikling kan det faktisk være sjovt at se hvordan IE5.5 indlæser sider. Hvis man skal sige noget negativt om IETester må det være at det ikke understøtter flash, hvilket kan være et problem engang i mellem. Det er dog ikke noget der gør at jeg ikke vil anbefale programmet.
Forestil dig at køre mac.. Det er et levende helvede at skulle teste for IE..
Det tror jeg på. Men det re jo også muligt at køre IETester på mac. Det kræver selvfølgelig en virtuel maskine, men med Seamless Mode/Unity/Coherence (VirtualBox/VMWare Fusion/Parallels) er det jo ikke helt så slemt