Jeg er ikke den store musikfanatiker. Selvfølgelig hører jeg musik, men det er ikke noget jeg går op i med liv og sjæl. Jeg følger dog alligevel meget med i den teknologiske side af sagen. I de seneste måneder har der vist sig en større og større tendens til, at de store pladeselskaber (langt om længe) er gået væk fra at “beskytte” deres digitale udgivelser med DRM. Noget som længe har været praksis hos de uafhængige pladeselskaber (dvs. mindre pladeselskaber som ikke vil ligge under for RIAA og IFPI)
Nine Inch Nails har nu udgivet et nyt instrumentalalbum på nettet, under en Creative Commons Licens. Det er desværre ikke noget der har fået særlig omtale i de danske medier. Og det er ærgerligt, for det er et vanvittigt fedt initiativ, som klart fortjener omtale, og mere end det kan få gennem nærværende blog.
Udgivelsen hedder Ghosts I-IV og kan tilegnes i på forskellige måder via det site, NIN har sat op specielt til lejligheden. Udgivelsen indeholder i alt 36 numre, og de første ni kan downloades ganske gratis i MP3-format. NIN er sågar gået så langt som t uploade disse ni numre til diverse BitTorrent-sites som fx The Pirate Bay. Hele balladen kan købes for $5 i enten MP3-, FLAC– eller Apple Lossless-format.
Ydermere er det muligt at købe musikken på to CD’er for $10, samt at give $75 for en specialudgave med 2 CD’er, en DVD, med musikken samt en Blu-ray-disc med musikken. En Über-specialudgave var også tilgængelig for $300, men er udsolgt.
Jeg har selv købt $5-dollar-udgaven i Apple Lossless (ikke at mine ører er i stand til, at opfange at det er væsentlig bedre kvalitet end MP3) og jeg vil da opfordre til at andre gør det samme (formatet må men naturligvis selv om ;)). Hvis man kan lide musikken naturligvis :)
Trent Reznor har altid gerne villet gå egne vegne. Det her er et fedt initiativ.