WordPress 2.6 introducerede bl.a. en ny bookmarklet, som skal være med til at gøre det let fx at blogge om en artikel på en anden hjemmeside. Det er grundlæggende en ide jeg synes godt om. Desværre bryder jeg mig ikke særlig om den måde, den er blevet implementeret på i WordPress 2.6.
Hvis ud finder en artikel du vil blogge om kan du klikke på Press This-bogmærket, som så åbner et pop-up-vindue med en modificeret udgave af WordPress’ skriv-side.
Desværre er denne modificerede udgave, så begrænset at den (for mig) ikke er særlig brugbar.
Du har ganske vist bl.a. mulighed for at vælge billeder der er på den oprindelige side, men du har en meget begrænset kontrol over selve indlægget. For eksempel er det besværligt at ændre hvordan du vil link til den oprindelige historie. Det oprindelige websiets titel indsættes som et link. Ved at markere denne tekst og klikke på link-knappen kan man få fat i URL’en og bruge den andetsteds, men det virker for mig at se ikke som en optimal løsning.
Jeg vil sjældent linke til en historie på den måde. Jeg foretrækker at bruge dele af teksten som links, så links’ne på den måde indsættes i en meningsfuld kontekst.
En anden ting som irritere mig voldsomt er at man ikke kan bruge more-funktionen, der er ingen more knap, og hvis du skriver manuelt skriver <!–more–> i den visuelle editor virker det heller ikke. HTML-editoren er ikke tilgængelig, så det er ikke muligt at løse det på den måde.
Her er lige et screenshot at Press This-vinduet:
Jeg håber at Press This bliver udviklet yderligere i fremtiden, så der kommer noget mere funktionalitet med.
“HTML-editoren er ikke tilgængelig, så det er ikke muligt at løse det på den måde.”
Det er ikke helt rigtigt, for man skal have slået Visual Editor fra på sin profil-side, så vil den altid vise HTML Editor i Press This-pop-up’en også.
Og ja, det virker ikke heeeeeelt godt endnu, men er meget længere fremme end det plugin man kunne få i sin tid. Mangler dog at det er ligeså godt som Tumblr’s, for dén sætter altså standarden!
Nej, et har du ret i, Mark. Hvis man slet ikke bruger den visuelle editor, får man HTML-editoren, men der er jo ikke rigtig nogen grund til at man ikke skal kunne skifte mellem de to, ligesom man kan på den almindelige skriv-side.
Det er sandt, men enhver rigtig blogger bruger jo HTML Editoren :D
Hah, det ved jeg nu ikke rigtig :D
Den visuelel editor der kom i 2.5 er faktisk ganske hæderlig :)
Kan man ikke save-as-draft? Det gør jeg tit med diverse blogging editorer for at kunne gøre et sidste check i WP selv.
Jo, det har du da egentlig ret i Jan. Det tænkte jeg slet ikke på.
men hvis jeg alligevel skal helt tilbage til mit WP-dashboard, så vil jeg hellere bare skrive indlægget derfra i første omgang :)