Amerikanske Linux-brugere og OL-fans er voldsomt utilfredse med NBC (som har de eksklusive rettigheder til OL-dækning i USA), fordi de ikke kan få lov til at se med på NBC’s web-tv.
Som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, bygger NBC’s online OL-tv på Microsofts Silverlight-teknologi, og Silverlight findes kun til Windows og Mac OS X (Intel).
I Danmark er det som bekendt Sonofon/Cybersity der har live-stream, fra OL online, og de har faktisk valgt en taktik meget ala NBC’s.
Hvis man kigger på Sonfon/Cybercitys “Spørgsmål og Svar om Web TV”-sektion Får man på spørgsmålet “Kan jeg se Web TV på Linux” følgende svar: “Nej, det er desværre ikke muligt at se OL Web TV hvis du har Linux.”, og så er den ikke længere!
Sonofon/Cybercitys (wow, det er godt nok træls at skrive. Tror bare jeg skriver Sonofon herefter…) implementering er dog en smule anderledes end NBC’s. Sonofon har valgt en (lidt mystisk) kombination af Windows Media og Silverlight. Ifølge deres Spørgsål og Svar, er tanken at Windows-brugere skal bruge Windows Media, og at Mac-brugere skal bruge Silverlight. Silverlight-afspilleren virker (selvfølgelig) også på Windows (bortset fra fuld skærm, men det er måske en Firefox-ting).
Man kan undre sig over at Sonofon ikke bare har valgt, at koncentrere sig om Silverlight, da det jo virker på både Windows og Mac. Man kan undre sig endnu mere over at de ikke har valgt Flash fremfor Silverlight, da det jo også virker på Linux…
Det der er lidt paradoksalt er at det at Sonofon også tilbyder en Windows Media-stream, faktisk går at Linux-brugerne også kan se med. Omend det ikke er noget Sonofon ønsker (hvorfor, må guderne vide – er Linux-brugere mindre værd end os andre?).
Note: Lad mig understrege at ovenstående udsagn, samt det efterfølgende muligvis er en gang forfærdelig lort, da jeg ikke selv bruger Linux og derfor ikke har mulighed for at teste det! men jeg synes nu at det er værd at skrive alligevel :)?
Danmarks Radio er berygtede for deres brug af Windows Media til deres web-tv. På DR’s website findes der en hjælpe-side, hvorpå der findes en guide til hvordan dr.dk tv kan bruges på Ubuntu. Måske virker den også til Sonofons web-tv? En anden løsning som jeg kunne forstille ville virke, er en kombination af medieafspilleren VLC og Firefox-udvidelsen MediaPlayerConnectivity.
Det MediaPlayerConnectivity gør er (uden a tgå i alt for tekniske detaljer, for det har jeg ikke begreb om), er at den lader bruegren åbne (fx Windows Media-)streams i en ekstern applikation – fx VLC. Det virker på Windows, så jeg vil umiddelbart tro at det også skulle kunne fungere på Linux.
Nu skal jeg ikke kunne afvise at Sonofon har aftestet disse metoder, og ved at de ikke fungerer. Men hvis jeg skal være helt ærlig så tvivler jeg på det. Hvorfor Sonofon så har valgt ikke at nævne, at det er muligt med lidt arbejde er ikke til at vide – måske er det uvidenhed, måske er det dovenskab.
Hvis nogen Linux-brugere skulle se dette indlæg, og har lyst til at teste om metoderne virker så skriv endelig en kommentar! Hvis de går, vil det måske være værd at gøre Sonofon opmærksom på!
det direkte link er – og kan ses af eks vlc
mms://212.242.37.22/ol1
Det er faktisk muligt at cache http://212.242.37.22/ol1 i mplayer.
Jeg kører Gentoo, og det virker fint. Tak :)
Godt at få bekræftet at det rent faktisk virker :)