in Hardware, Software

HTC G1 – første android-telefon

I går blev den første telefon baseret på Googles Android-platform lanceret. telefonen er produceret af HTC, og sælges kun af T-Mobile i USA. Derfor er den blevet døbt T-Mobile G1. Hvis den kommer til Europa vil den nok komme til at hedde HTC G1 (som den bør…).

Softwaremæssigt synes jeg at det ser ret godt ud. Android operativsystemet har nogle ret intereseante funktioner, som fx fuld integration med Googles services (selvfølgelig) og Street View kombineret med kompas!

Hardwaremæssigt ser det dog mindre heldigt ud. Først og fremmest, er designet langt fra noget af det pæneste jeg har set. Jeg tror ikke jeg ville have lyst til at gå rundt med sådan en.

Men så længe det er sådan det er – god software og ringe hardware – så er der jo håb!

Her er et par videoer der demonstrere Andorid og HTC G1. Først en officiel video fra Google:

Og her en video fra lancerings-eventen.

  1. Den ser faktisk ret lækker ud mht. de ting den kan. Det er utrolig smart at det hele bliver synkroniseret med de Google applikationer man har gang i på sin computer i forvejen.

    Og designmæssigt synes jeg faktisk heller ikke den er så slem som du måske synes Søren ;)
    Men det er jo en smag sag :D

  2. Enig i at den rent softwaremæssigt virker ret lækker allerede nu, bare taget i betragtning hvad den kommer med. Derudover er det jo værd at tage med at det er open source, og de tillader 3. parts programmer at ‘overtage’ de foruddefinerede apps på telefonen som f.eks. sms, email, telefonbog osv.

    Hvad designet angår, så minder den virkelig om T-Mobile’s sidekick og den ret aldrende HTC TyTn. Og alene designet og den virker så klodset gør i hvert fald at jeg springer over i denne omgang, så vil jeg hellere vente til de får pakket den lidt pænere ind :)

  3. Synes det ser spændende og interessant ud, med de funktioner som findes i denne nye android-telefon. En anden ting jeg synes er super smart om også bliver demonstreret i videoen er at de ting du fortager der med mails, kontakter, vel også RSS bliver synkroniseret med din Google kontoen, hvilket betyder man ikke skal læse de samme indlæg i RSS readeren, når man kommer hjem og starter den bærbar op :)

    Designmæssigt synes jeg faktisk den klare sig udmærket måske ikke wauw, men heller ikke dårligt. Men det er jo individuelt hvad man synes er godt design.

  4. Mit største problem med designet er at jeg synes at “klodsen” under skærmen når tastaturet ikke er fremme) virker utroligt malplaceret. Det ser ud som om det bare er noget der er klistret på.

Comments are closed.