in Personligt, spiri.dk, Verden udenfor

Betalt blogging?

Jeg har skrevet et indlæg om at jeg kan få en gratis mobiltelefon, hvis jeg inviterer nye kunder til M1. Jeg har dog været lidt i tvivl, om hvorvidt jeg skulle skrive indlægget eller ej.

Grunden til at jeg har været i tvivl om dette er, at jeg synes frygtede at det ville blive set som en form for betalt blogging. Med betalt bogging mener jeg at firmaer på den ene eller anden måde betaler bloggere for at skrive om deres produkter – noget som jeg ikke er den store fan af. Ganske vist har M1, ikke bedst mig om at blogge om dem, men jeg kan alligevel se visse paralleller.

I sidste ende blev jeg dog enig med mig selv om at skrive indlægget, og at supplere det med nærværende indlæg, for ligesom at få slået fast hvordan det hele hænger sammen.

Situationen groft risset op:

  1. M1 (hvor jeg er kunde) har af og til kampagner hvor de tilbyder eksisterende kunder en gratis mobiltelefon hvis de skaffer nye “kunder i butikken”.
  2. Jeg kunne godt tænke mig at få en gratis mobiltelefon (hvem kunne ikke det?).
  3. Jeg har ikke haft dårlige oplevelser med M1, og har derfor ikke nogle skrubler over at anbefale selskabet til andre.

Det er især punkt tre der er vigtigt. Jeghar fuld forståelse for at nogle mennesker måske vil så tvivl ved hvorvidt jeg er neutral i min vurdering af M1. Og det er også derfor jeg skriver dette indlæg.

Jeg vil selvfølgelig ikke lægge skjul på, at jeg gerne vil have en gratis mobiltelefon. Jeg vil bare understrege at indlægget ikke skal ses som en reklame for M1.

Min holdning til M1 er ikke påvirket af dette tilbud. Hvis jeg var utilfreds med M1, ville jeg sikkert ikke være kunde hos dem mere (mine 6 mdr. er gået).

Samtidig skal jeg understrege at jeg på ingen måde forsøger, at stille M1 op som værende bedre end alle konkurenterne – det har jeg ingen forudsætning for at gøre. Det er heller ikke mit indtryk at de er det. På den anden side, tror jeg heller ikke at de er værre.

Jeg håber naturligvis at folk vælger at tro på mig. Jeg håber i hvert fald at dette indlæg har været med til at give et indtryk af sagens sammenhæng, og at dette ikke fremstår som betalt blogging.

Jeg bør måske ydermere nævne at grunden til at M1-indlægget er “sticky” (jeg leger lidt med et WP-plugin :)) og at dette ikke er, er at det ville skubbe nye indlæg for langt ned, og at jeg syens at linket til dette indlæg er ganske tydeligt i M1-indlægget.

Comments are closed.

Webmentions

  • Nogen der skal have mobilabonnement hos M1? — spiri.dk — Søren Hugger Møllers blog 29. august 2008

    […] Tags: gavekort, m1, mobilabonnement, mobiltelefon, mobiltelefoni, telefon — kategorier: Privat, Verden udenfor Jeg skriver dette indlæg fordi jeg som kunde hos M1, har mulighed for at få en gratis mobiltelefon ved at invitere nye kunder. Jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle skrive dette indlæg, læs mere her. […]