Jeg har lige været på en uges ferie, og noget af den brugte jeg bl.a. på at læse den sidste Harry potter-bog, Harry Potter and the Deathly Hallows.
Jeg vil ikke begive mig ud i en decideret anmeldelse, blot kort skrive hvad jeg mener om den sidste bog, i denne fantastiske fortælling!
Advarsel! Hvis du ikke har læst bogen, og ikke er interesseret, i at vide hvad der sker, bør du nok ikke læse videre.
Wow! Det var nok nogenlunde det jeg tænkte, da jeg var færdig med at læse bogen – og jeg tænkte det også flere gange mens jeg læst den.
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, for nogen der har læst de foregående bøger, at syveren er væsentlig anderledes, end alle de tidligere bøger. Harry, Ron og Hermione vender ikke tilbage til Hogwarts, de drager i stedet ud på en farefuld færd i jagten på Voldemorts Horcruxer. Og jeg skal lige love for at det er spændende, fra ende til anden. Man får sig næsten en gevaldig overraskelse, på hver eneste side. Det er en vanvittig godt skrevet bog, J.K. formår virkelig at fange læseren (i hvertfald mig) hele vejen igennem – og det på en helt anden måde end i det tidligere bøger. Syveren er simpelthen meget mere actionfyldt.
Hun formår virkelig at holde spændingen hele vejen igennem bogen, og først til allersidst kommer alle de svar man har ventet på. Er Dumbledore virkelig død? Er Snape virkelig ond? Skal Harry dø?
Og Dumbledore er død. jeg var temmelig trist, efter at have læst sekseren første gang. Jeg kunne simpelthen ikke få det til at passe at Dumbledore virkelig var død. Men det er faktisk slet ikke noget problem, historien er vanvittig god selv uden ham – og helt uden ham er den jo heldigvis ikke.
Med hensyn til Snape, så kunne jeg simpelthen ikke få det til at passe, at han skulle være ond. Hvordan kunne Dumbledore have taget så grueligt fejl? Derfor var det selvfølgelig skønt at læse kapitlet “The Prince’s Tale”, selvom det gennem hele bogen tydede på at han var på Voldemorts side, og man får jo helt medlidenhed med ham, over den måde han måtte dø på.
Jeg prøvede hele tiden at overbevise mig selv om at Harry ikke skulle dø, det ville simpelthen være for trist. Jeg havde detderfor lidt underligt efter at have læst kapitlet “The Prince’s Tale”, som jo ellers også havde bragt godt nyt. Det så jo godt nok ud til at Harry skulle dø. Men heldigvis havde J.K. jo en løsning, så det hele endte godt!
Jeg synes at epilogen er en rigtig god detalje, det var helt rart at få at vide hvad der sker med hovedpersonerne, og J.K. har endda givet lidt flere detaljer end dem der kom med i bogen.
Alt i alt må jeg sige, at det er en fabelagtig afslutning, på dette storslåede eventyr. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde forventet, men bogen er i hvertfald overraskende hele vejen igennem.
Så må jeg nok hellere snart komme i gang med at læse serien forfra :).