in Software, www

Safari på Windows og fed skrift

I mit indlæg om WWDC07 brokkede jeg mig over at Safari-browseren på Windows ikke kunne indlæse fed skrift. Jeg har nu fundet en løsning på dette problem.

Ved lidt søgning fandt jeg en side, som henviste til en tråd i Apples forum, som beskrev hvordan problemet kunne løses på Windows XP. Fremgangsmåden er lidt anderledes på Vista, men jeg fandt ud af det.

Problemet opstår, såvidt jeg kan gennemskue, kun på versioner af Windows på andre sprog end engelsk. På Windows Vista løses problemet således:

1. Åbn Kontrolpanel, og søg efter sprog.

2. Vælg “Skift land eller område”

3. Vælg fanen “Administrative indstillinger”:
Vista sprogindstillinger

4. Vælg “Skift systemets landestandard…”:
Vista sprogindstillinger

5. Vælg “Engelsk (USA)” fra listen og klik “OK”. Computeren skal nu genstartes.

6. Gentag trin 1-3.

7. Vælg nu “Kopier til reserverede konti…”:
Vista sprogindstillinger

8. Marker begge muligheder og klik på “OK”.

9. Genstart computeren – jeg er ikke sikker på om dette er nødvendigt, men det skader i hvertfald ikke :).

Nu viser safari også fed skrift!

Før:
CNET i Safari på Windows

Efter:
CNET i Safari på Windows - nu med fed skrift

Dette fjerner et af mine største problemer med Safari til Windows, og jeg må sige at det får den til at fremstå, væsentlig bedre end før. Jeg må dog sige at jeg undre mig over at Apple har lavet programmet, så det kræver sådanne ændringer. jeg har aldrig oplevet det i andre programmer.

Tilføjelse 23. juni: Det ser ud til at Apple har fixet problemet i version 3.0.2.