Miro er en open-source videoafspiller med RSS-understøttelse. Jeg har efterhånden brugt Miro i et stykke tid, og jeg må sige at jeg er blevet rigtig glad for programmet.
Fordelene ved Miro er, som alle nævnt at det har understøttelse for RSS, hvilket vil sige at du kan abonnere på online video-shows/videopodcasts. Derudover afspiller Miro stortset alle tænkelige formater, uden mystiske begrænsninger, som fx manglende fuldskærms-afspilning (*host*QuickTime*host*). Miro minder altså en del VLC, plus lidt ekstra. Miro er altså en ligeså alsidig afspiller som VLC, når det kommer til formater.
Interfacet i Miro er enkelt og let at gå til. Som i stortset alle andre RSS-relaterede produkter, har du en oversigt over feeds/kanaler i venstre side af vinduet, og til højre vises indholdet:
Som jeg tidligere har nævnt, og som det måske ses af ovenstående screenshot, følger jeg med i en del online videoshows. Som bekendt er videofiler ikke det der fylder allermindst i denne verden, og her er det at Miros fedeste funktion kommer ind i billedet! Miro sletter automatisk sete filer efter et antaldage, som du selv bestemmer. Det er en virkelig genial funktion, som sparer en for en del slette arbejde. Denne funktion kan selvfølgelig slås fra, hvis man ønsker det. Men personligt har jeg ikke nogen grund til at gemme på alle de gamle episoder, som jo alligevel kan findes på nettet igen.
Miro kan en del mere end det jeg bruger det til. Den indbyggede Miro Guide er en samling af kanaler, som kan tilføjes. Jeg har ikke rigtig brugt denne funktion, da jeg foretrækker selv, at finde de shows jeg vil se, det giver ofte større valgmuligheder mht. formater.
Derudover har Miro en indbygget søgefunktion, som lader dig søge på videosites som YouTube, og downloade videoerne. Heller ikke denne funktion har jeg gjort stort brug af. Jeg plejer normalt at bruges services som KeepVid, hvie jeg vil hente videoer fra YouTube.
Så på trods af at jeg ikke har udnyttet programmet til dets fulde, vil jeg klart anbefale det hvis du som mig, følger med i online videoshows.
Miro er tilgængelig til Windows, Mac OS X og Linux.
Jeg synes ikke sammenligningen med VLC er så logisk – eller berettiget. Jeg tror, Miro prøver på at være noget helt andet end VLC, og jeg bruger de to til vidt forskellige ting.
Miro fungerer fantastisk sammen med TvRSS.net, som laver feeds over torrents til alle dine favoritserier. De amerikanske i hvert fald! Uden at gå i detaljer, kan jeg sige, jeg i øjeblikket får serveret 11 serier gennem Miro i øjeblikket. Livet er let! :)
Jeg kan godt se at det kom til at lyder som en lidt mere seriøs sammenligning end jeg havde tænkt mig :).
Det jeg mente var egentlig bare at de minder om hinanden på den måde at de kan afspille stortset alle formater :). Der en absolut ingen sammenligning ud over det, og det skulle jeg måske have gjort mere klart.