in Software, Verden udenfor, www

EU-dom mod Microsoft

I dag afsage EF Domstolen dom mod Microsoft, i sagen om hvorvidt softwaregiganten har misbrugt sit monopol. Udover bøden fastholdt EF Domstolen at Microsoft skal tilbyde en version af Windows som ikke indeholder Windows Media Playerde såkaldte N-versioner. Ydermere blev Microsoft dømt til at åbne mere op for deres “forretningshemmeligheder” for at gøre det lettere for konkurrenter at lave software, der fungerer bedre sammen med Windows.

Er dette en fornuftig dom? Giver den forbrugerne større valgmulighed? Jeg vil sige både ja og nej. Og det vil jeg komme nærmere ind på i dette indlæg.

Jeg vil undlade at kommentere på om det er fair at Microsoft skal betale 3,5 mia. kr. i bøde, og i stedet se på de ting som kan få betydning for forbrugerne.

Windows uden Windows Media Player

Microsoft Campus Redmond - foto af Humpalumba - flickr.com/photos/humpalumpa/EF Domstolen fandt at det var unfair at Microsoft inkludere Windows Media Player i Windows, da det forringer konkurenter som fx RealNetworks, i at få forbrugerne til at anvende deres produkter. Derfor skal Microsoft blive ved med at tilbyde de såkaldte N-versioner af Windows. Dette skal tilsyneladende give forbrugerne større valgmulighed, og skabe større konkurrence. Det er så her jeg stopper op og tænker en ekstra gang. For hvordan skal en komplet mangel på medieafspiller give forbrugerne større valgfrihed? At Windows Media Player er præinstalleret, forhindre jo ikke installering af andre afspillere. Ideen er uden tvivl at det, at WMP er inkluderet i Windows, gør at mange brugere bare bruger den i stedet for at lede efter alternativer.
Men vil Hr. Og Fru Jensen virkelig begive sig ud for at lede efter alternative medieafspillere, når deres ny computer ikke vil afspille de CD de putter i, eller vil de blot gå ind på Microsofts hjememside, og der finde WMP? Min pointe er altså at jeg ikke tror at det, at WMP ikke er inkluderet i Windows, skaber bedre konkurrence.

Forstå mig ret, jeg er helt enig i at den store brug af Windows Media Player (og Internet Explorer, men mere om det senere), hat haft skadelig virkning, fx på nettet hvor brugere af Mac OS og Linux bliver lukket ude fra visse video sites fordi de benytter Windows Media. Jeg mener bare ikke at det er sandsynligt, at folk begynder at bruge alternativer de aldrig har hørt om!
Det ville da have haft langt større effekt hvis Microsoft, udover at være tvunget til at fjerne WMP også blev tvunget il at gøre opmærksom på at der findes alternative produkter. Hvad nu hvis der poppede et vindue op, når Hr. og Fru Jensen prøver at afspille en mediefil, som fortæller dem at de ikke har det nødvendige software installeret, og som tilbyder dem at hente Windows Media Palyer, og en række alternativer (iTunes, RealPlayer osv.), så kan man tale om foråget konkurrence, for så er folk da i det mindste klar over at der findes alternativer. Det er tænkeligt at mange bare vil vælge WMP, men de så har de i hvertfald haft valget.

Big Old Vista Logo - foto af Thmas Hawk - flickr.com/photos/thomashawk/Man kan også undre sig over, at det lige netop er Windows Media Player, det “går ud over”. Internet Explorer må da udgøre et mindst lige så stort “problem” – sikkert større. Men kan selvfølgelig argumentere for at det ville være meget teknisk upraktisk at fjerne Internet Explorer, for det er jo svært at få fat i en anden browser, uden i forvejen at have en browser. Men man kunne jo evt. tænke sig en løsning á la den jeg nævnte i forbindelse med WMP. Altså et vindue, som fortæller om alternativerne til IE (Firefox, Opera osv.).

Det er muligt at sådanne løsninger er urealistiske, men jeg vil mene at de i hvertfald er vil være væsentligt mere effektive end EF Domstolen har disket op med!

I bund og grund ville det bedste vel være, at man ikke blev tvunget til at købe en Windows-licens når man køber en ny PC. Så vidt jeg ved er det kun Zepto som tilbyder dette – og Dell tilbyder i USA Ubuntu i stedet for Windows.

Udlevering af oplysninger

At Microsoft skal udlevere flere oplysninger om Windows, for at lette udviklingsarbejdet for tredjeparter, er nok en ganske god ide. Det er selvfølgelig kun fair at konkurrenterne arbejder på samme vilkår som Microsoft når de udvikler deres software. Så vidt jeg har forstået er det primært sikkerhedssoftware, som fx antivirus- og antispyware-programmer, som vil have gavn af dette, da det er disse programmer som har brug for at gå dybere ind i systemet end andre programmer.

Konklusion

Jeg har altså lidt blandede følelser overfor dommen mod Microsoft. På den ene side er det positivt at det forsøges at mindske Microsofts monopol, som uden tvivl er et problem på nogle områder. På den anden side, er jeg ikke sikker på at dommen får den ønskede effekt.

Fotos af Humpalumpa og Thomas Hawk

  1. Super godt indlæg!
    Jeg tror at du har helt ret mht. Hr. og Fru Jensen nok bare vil vælge WMP, desværre. Men så vidt jeg forstod på dommen, gik det også ud på at WMP kommer med nogle indstillinger pr. default, som andre afspiller-producenter har svært ved at genskabe – så deres afspiller kan vise WMP-filer. Og her er jeg 100% enig i dommen!
    Angående browser problematikken, så har du ret angående de potentielle problemer med et valg inden man installerer en, jeg tror dog at, stillet overfor sådan et valg, Hr. og Fru Jensen snupper IE da det er den de kender bedst.
    Som afslutning vil jeg sige at jeg tror du har helt ret i din afsluttende kommentar, om effekten af deres anstrengelser.

  2. Ja, du har nok ret i at mange nok også vil vælge IE, selv hvis de får et valg. men så har de i det mindste fået valget.

    Jeg tror også at en del af problemet er at WMP (og IE) er så dybt integreret i Windows, de kan jo faktisk ikke afinstalleres, som andre programmer ellers kan. Og det mener jeg også er et problem.

Comments are closed.