in Underholdning, www

Need for Speed Most Wanted Demo

Som mange nok ved frigav EA i går demoen af deres kommende Need for Speed Most Wanted (NFSMW).
Jeg har nu prøvet demoen og vil da lige fortælle hvad jeg synes om den :)

Først et par download-links:
Gamers Hell mirrors
3D Gamers mirrors

Demoen giver mulighed for fire baner i Quick Race mode samt tre forskellige challenges, to stik-af-fra-politiet og en time trail.

I Quick Race er det muligt at vælge mellem bilerne Ford Mustang GT (Stock + Styled) og Porsche Cayman S (Stock + Styled) og i de tre challenges køre man i hhv. VW Golf GTI (Styled), Lexus IS200 (Styled) og Dodge Viper (lidt Styled).

Hvis man forventer et gennemført realistisk bilspil bliver man skuffet, men hvis man kender bare lidt til de forgående spil i serien forventer man ikke dette.

NFSMW er et arcade bilspil og det er langtfra realistisk, tilgengæld er det sjovt!

Tilføjelsen af politi er med til at gøre spillet endnu sjovere, jeg har dog kun mødt politiet i de to challenges der går ud på at slippe fra dem, og ikke i Quick Race, men det kan være at det bare er en “missing feature” idemoen, for det vil være meget ærgeligt hvis der ikke var mulighed for politi i Quick Race.

Grafikken er udemærket uden at være fantastisk, bilerne er rigtig flotte, men omgivelserne er ikke altid helt super. Det er dog ikke noget der ændre ved at spillet er rigtig skægt!

Jeg vil klart anbefale at man prøver demoen.

Til sidst er her lige et screenshot af mig der bliver “Busted” i en Viper :):
Need for Speed Most Wanted Demo screenshot

  1. Hentede det igår, efter jeg så dit ss på Flickr.

    Ved ikke om det var fordi min pc havde stået tændt hele dagen eller fordi den bare er langsom, men spillet hakket vildt meget og himlen blinkede sort..

  2. Kanon demo!

    Sad og spille den en lille time igår. Demoen virker okay, det eneste jeg dog umiddelbart kan sætte min finger på, er styringen. Den var noget bedre i Underground spillene.

    En anden ting der godt kan irritere mig, er at spillet ikke har det der minder om widescreen support, så på min 20″ er spillet helt og aldeles stretched. Der findes dog mindre workarounds på widescreenforum.com (mener jeg at den hedder..), men det giver en del ustabilitet i spillet og det crasher fra tid til anden. Lidt ærgeligt at de ikke sørger for widescreen support nu hvor det er så meget fremme allerede, og der hele tiden hopper flere og flere på den vogn.

  3. Jeg har nu ikke nogen problemer emd styringen, jeg bruger Joystick, hvilket jeg også gjorde til NFSU’erne.

    Ang. det med widescreen, kan jeg ikke udtale mig om det da jeg har en ganske almindelig 4:3-skærm, men det lyder da temmelig tumpet at det ikke understøtter widescreen, men mon ikke det kommer med i fuldversionen. Det må man da næsten håbe.

  4. Har ikke prøvet det endnu, men det er da ikke nyt at der er politi med? I de gamle NFS kunne man også blive stoppet af politiet så vidt jeg husker.

  5. Ja, det er rigtigt.

    men i de to Underground-spil var der ikke politi, det er nyt at det er med i Streetrace-miljøet :).

Comments are closed.