Respekt til Jyske Bank

Fornyligt lancerede Jyske Bank deres online TV-kanal jyskebank.tv. Jeg synes at det er et rigtig gennemført og flot site, som indeholder en masse vigtige Web 2.0-elementer. Der er RSS-feeds, mulighed for a tindlejre videoer på eget site og mulighed for at kommenterer. Og de har generelt formået at få værter som gør sig godt på en skærm, så det ikke virker alt for lokal-tv-agtigt.

Den seneste udgave af KommunikationsCast indeholder bl.a. et interview med Gorm Ruge fra Jyske Bank. Han fortæller om bankens ide med TV-kanalen og om deres holdning til nye medier. Og hvilken holdning! Det er fedt at se hvordan de virkelig har forstået hvordan man udnytter www bedst muligt. De har bl.a. indset at det ikke nytter at prøve at tvinge folk til at blive på deres eget site. Således er det fx, som nævnt, muligt at indlejre klip (som jeg har gjort sidst i dette indlæg).

Det er go’ stil Jyske Bank, rigtig go’ stil!

Continue reading

TV 2 går i beta

Som det er blevet blogget rundt omkring har TV 2 lanceret en betaudgave af deres nye forside til tv2.dk, præcis som DR gjorde det tidligere i år. Jeg var ret begejstret for DR’s betainitiativ, og derfor synes jeg selvfølgelig også at det er god stil at TV 2 nu gør det samme! Det er super cool at se at det bliver mere og mere udbredt (ok, kun DR og TV 2 indtil videre, men det er da en start), at lade brugerne tale inden man smider noget helt nyt i hovedet på dem.

Det bliver spændende at se om det er noget, der kommer mere af i fremtiden, både fra DR og TV 2, men også fra andre.

Continue reading

Amazon S3 er nede, og Web 2.0 følger med

Amazons lagertjeneste S3 (Simple Storage Service) har i skrivende stund været nede i godt to timer (Amazon Web Services Health Dashboard). S3 er en populær service blandt Web 2.0-folket. Således er en lang række web 2.0-sites påvirket af Amazons problemer. Det gælder bl.a. Twitter, Dropbox og drop.io.

Jeg bruger Jungle Disk til backup, og Jungle Disk er faktisk bare et interface til en Amazon S3-konto. Det vil sige at jeg i øjeblikket ikke kan tilgå mine backups.

Continue reading

Polar Rose

Da jeg i sidste uge var på reboot10-messen opdagede jeg Polar Rose, som er et dansk/svensk Web 2.0-firma, som udvikler ansigtsgenkendelsessoftware. Det er ikke helt nyt, men lige i detet tilfælde har jeg altså været langsom :).

Ved hjælp af ansigtsgenkændelsessoftwaren kan man tagge fotos på nettet. Man kan altså navngive personer på billeder, og personerne kan så findes på Polar Rose, som også er en søgemaskine.

Det fungerer lidt på samme måde som Facbooks persontagging-funktion, bortset fra at Polar Rose anvender ansigtsgenkændelse. Det betyder også at man kun kan tagge personer hvis ansigt er synligt.

Continue reading