Panikknappen spreder magi i luften så det synger

Jeg er begyndt at abonnere på et nyt podcast. Et podcast som ikke handler om teknologi, hvilket ellers synes at være det altoverskyggende emne i min podcastliste. Panikknappen er et ugentligt podcast som handler om, tja… Det handler om to mænd der snakker lidt om løst og fast, og diskuterer hvorvidt X Factor er noget man bør se. Det er ofte ganske underholdende, og helt klart et lyt værd.

Seneste udgave (#12) indeholder blandt andet et interview med Michael Carøe, som skal være vært på et nyt program på TV 2 kalder “Så det synger”.

Continue reading

Politiken får pingback-service

Lars K. Jensen skriver at Politiken i dag har lanceret en pingback-service, i stil med det vi tidligere i år har set hos Information og Ekstra Bladet.

Politikens service er baseret på en svensk udbyder kladet Twingly, og ikke som med information og EB, Overskrift.dk.

Det er rigtig godt at se, at Politiken også er kommet med på vognen, og det giver forhåbninger om at andre danske onlinemedier også vil følge trop.

DR i beta

Overskrifts underskrift kan i dag berette, at DR har lagt en beta-udgave af et nyt site online.

For det første synes jeg, at det er rigtig godt at se, at DR gør brug af offentlig betatest. Det er virkelig noget der giver street credit hos en som mig (hvis det er noget der er rift om… hmm). Ikke nok med at beta jo er in, og lyder lækkert (eller noget), det giver mulighed for en fremragende involvering af brugerne, som jo nu engang er dem, der skal gøre brug af det nye site og det er noget vi kan li’! Så props til DR herfra!

Hvis bare DR ville kaste sig noget mere ud i nogle beta-aktiviteter (Fx noget i stil med det vores naboer mod nord har gang i *hint-hint*), så ville det rigtig være noget ved!

Continue reading

BlogSynergi

Overskrift.dk har lanceret et nyt projekt kaldet BlogSynergi. Det går ud på at danske nyhedsmedier – i første omgang Information – og blogs kædes tættere sammen. Når en blogindlæg tilføjes til Overskrift.dk crawler Overbot’en (ja, det fandt jeg selv på… desværre :/), indlægget for links til artikler på information.dk. På Informations forside er det så muligt, at se de fem seneste blogindlæg som har linket til Informations artikler. Rigtig fed ide!

Continue reading