Respekt til Nine Inch Nails!

Jeg er ikke den store musikfanatiker. Selvfølgelig hører jeg musik, men det er ikke noget jeg går op i med liv og sjæl. Jeg følger dog alligevel meget med i den teknologiske side af sagen. I de seneste måneder har der vist sig en større og større tendens til, at de store pladeselskaber (langt om længe) er gået væk fra at “beskytte” deres digitale udgivelser med DRM. Noget som længe har været praksis hos de uafhængige pladeselskaber (dvs. mindre pladeselskaber som ikke vil ligge under for RIAA og IFPI)

Nine Inch Nails har nu udgivet et nyt instrumentalalbum på nettet, under en Creative Commons Licens. Det er desværre ikke noget der har fået særlig omtale i de danske medier. Og det er ærgerligt, for det er et vanvittigt fedt initiativ, som klart fortjener omtale, og mere end det kan få gennem nærværende blog.

Continue reading

Universal med DRM-fri musik – eller hvad?

Universal Music Group har tilsyneladende valgt, at starte et forsøg med DRM-fri musik. Det lyder jo på overfladen meget godt, især når EMI har haft gode erfaringer med et lignende forsøg.

Der er dog luge et men. Salget af de DRM-fri numre kommer til at foregå udenom Apples iTuens Store, som er verdens største online musikbutik, og som er den butik EMI valgte.
Som Om Malik skriver, får det forsøget til at blegne en del, og det sår tvivl om hvorvidt dette er et reelt forsøg, eller blot et forsøg på at få noget positiv omtale. Det bliver spændende, at se hvordan det udvikler sig!

DRM-fri musik fra iTunes

Jeg skrev tidligere at Apple var begyndt at sælge DRM-frie sange fra EMI gennem iTunes.

Nu har jeg så, lang om længe, fået taget mig sammen til at prøve det af. Og det virker perfekt! Jeg købte en nummer i iTunes Store. Det blev leveret i AAC, men jeg kunne uden problemer konvertere det til MP3 i iTunes. Superlækkert!

Man kan undre sig over at Apple har valgt AAC frem for MP3, som jo er et mere universielt format, men når det er så let at konvertere er det jo ikke det store problem.