Sådan kan du løse problem med live video i Flash på Mac

Flash-indstillinger

Tilføjet 9/2/2011, 15:15:

Den nyeste Falsh Player version 10.2 lader til at løse problemet, som er beskrevet i denne artikel. Prøv at opdatere. Tjek din Flash-version og opdater eventuelt inden nu prøver den herunder beskrevne løsning.

Tilføjet 9/2/2011, 17:55:

Og dog… Det lader til, at problemet ikke er fixet i Flash 10.2 – af og til kan jeg i hvert fald fremprovokere problemet endnu.

Oprindeligt indhold:

Der lader til at være en bug i Adobes Flash til Mac (så vidt jeg ved er det kun Mac-versionen der er ramt), som medfører, at visse live videostreams kun går igennem med lyd.

Selv oplevede jeg først problemet i DR’s NU-afspiller, som dog nu fungerer uden problemer. I forbindelse med urolighederne i Egypten har jeg fulgt en del med på Al Jazeera English gennem deres livestream på deres website. AJE’s afspiller lider dog også under denne bug.

Heldigvis er der en løsning!

Continue reading

Browsertesting med Snapshots i VMware Fusion

Forleden faldt jeg over en ganske interessant idé involverende VMware Fusion, VMwares virtualiseringssoftware til Mac.

Idéen omhandler en funktion i VMWare Fusion kaldet Snapshots og brugen er i dette tilfælde browsertesting (i forbindelse med webudvikling), hovedsagligt i forskellige versioner af Internet Explorer. Snapshots er dog en ret smart funktion, som sagtens kan anvendes i mange andre situationer.

Idéen fik jeg fra Jonathan Snook og han fortjener den fulde anerkendelse for idéen. Jeg synes dog at idéen er så god og brugbar at den er værd at beskrive på dansk her :).

Continue reading

Når æblet falder langt fra stammen. Telia og Call me

Jeg er kunde hos teleselskabet Call me. Call me er ejet af Telia og er vel det man kalder en MVNO – eller en virtuel operatør af mobilnetværk. Dette betyder at Call me ikke har deres eget mobilnetværk, men bruger Telias netværk (på samme måde som Telmore bruger TDC’s, CBB bruger Telenors osv.).

Da jeg stod op i morgen kunne min mobil ikek få adgang til et datanetværk (3G/HSDPA), kun “gammeldags” GSM til tale om SMS. Det undrede mig selvfølgelig og da jeg kunne komme til det tjekkede jeg Telias driftstatus (som Call me også linker til), som kunne meddele at “Der er ingen kendte driftsforstyrrelser.” Jamen, det er da betryggende at vide. Der er ingen data-adgang OG ingen kendte driftsforstyrrelser?

Continue reading

Android-tip: Håndter Android-programmer med AppBrain

Som Android-bruger er man nok vant til at installere programmer (eller “apps”) gennem Android Market på sin Android-enhed. Der findes en række forskellige websites, som indekserer programmerne i Android Market, så man kan finde dem på sin computer. Ved hjælp af QR-koder kan man ved hjælp af et program som Barcode Scanner forholdsvis nemt få linket til et givent program overført til sin Android-enhed.

Det er ikke en superelegant løsning, hvis man har lyst til at lede efter programmer på sin computer fremfor direkte på sin mobile enhed. Men det er der heldigvis råd for! Jeg har i et stykke tid brugt en service kaldet AppBrain, som består af et website og et Android-program. AppBrain-websitet ligner ved første øjekast, de mange andre Android Market-browsere der findes derude, men forskellen er det medfølgende Android-program.

Continue reading

Links om egne indholdstyper i WordPress 3

En af de større og potentielt meget gavnlige nye funktioner der blev introduceret i WordPress 3.0, er Custom Post Types, eller Egne Indholdstyper som jeg har valgt at kalde det på dansk (det virker mere rammende end “Egne Indlægstyper” da det jo netop er mere end indlæg).

Kort opridset gør Egne Indholdstyper det muligt, at tilføje andet end blot indlæg og sider til et WordPress-site. Jeg har for nyligt haft lejlighed til at arbejde lidt med implementering af Egne Indholdstyper og i den process er jeg faldet over nogle nyttige links, som jeg lister her, så andre kan få gavn af dem og så jeg selv nemt kan finde dem igen.

Continue reading