Mactip: Lav opdeling i Docken – en anden metode

Et nyligt afsnit af Mac App Guide beskriver en metode til at lave adskilelse i Mac OS X-docken, som er en smule smartere, end den metode jeg beskrev for (næsten præcist) et år siden.

Min oprindelige metode gik ud på at bruge “kunstige” program-ikoner. Det fungerer sådan set også ganske fint, men i ny og næ kommer man til at klikke på et af de blanke ikoner og da de jo ikke linker til et rigtigt program resulterer det i en fejlmeddelelse, som der skal klikkes OK til.

Metoden beskrevet i Mac App Guide har ikke dette problem, men kræver noget kode i Terminal. Det er dog ikke værre end, at det kan klares med copy/paste. Hvis nogen skulle have lyst til at bruge dette tip, så inkluderer jeg det stykke kode der skal køres i Terminal herunder (så har jeg også selv en nem måde at huske det på i fremtiden :)).

Continue reading

Mind map over Android-apps

Der er blevet lavet uendeligt mange lister over “de bedste apps til Android”. Alle disse lister har i mine øjne et kæmpe problem, nemlig det, at det er utrolig individuelt, hvad der er “de bedste apps”, så derfor bliver disse lister let utroligt ensidede eller også bare en opremsning af de mest populære apps, som mange alligevel kender i forvejen. Det samme problem opstår let, når man bliver spurgt om, hvilke Android-apps man vil anbefale.

Forleden faldt jeg over noget ganske interessant på Twitter. Jacob Saaby Nielsen tweetede et link til et mind map over gode Android-apps, som i bedste Wiki-stil kan redigeres af alle. Det er godt tænkt! I stedet for en liste lavet af en eller anden kan vi nu i fællesskab dele de apps, vi  synes allerbedst om!

Continue reading

Softwareanbefaling: PS3 Media Server

Sonys PlayStation 3 er meget mere end bare en spillekonsol (ligeså er Microsofts Xbox 360). Jeg bruger ofte min PS3 til at se video og hvis disse videoer ligger på min laptop eller en ekstern harddisk, er det absolut nemmest ikke manuelt, at skulle flytte dem over på PS3’eren ved hjælp af fx en usb-stick.

Heldigvis findes der en lang række løsninger, som gør det muligt at streame mediefiler fra en computer til en PS3 over hjemmenetværket. Jeg vil her nøjes med at gennemgå en enkelt af disse løsninger. En som jeg er blevet rigtig glad for og som efter min overbevisning er den absolut bedste.

Continue reading