in Software

Browsertesting med Snapshots i VMware Fusion

Forleden faldt jeg over en ganske interessant idé involverende VMware Fusion, VMwares virtualiseringssoftware til Mac.

Idéen omhandler en funktion i VMWare Fusion kaldet Snapshots og brugen er i dette tilfælde browsertesting (i forbindelse med webudvikling), hovedsagligt i forskellige versioner af Internet Explorer. Snapshots er dog en ret smart funktion, som sagtens kan anvendes i mange andre situationer.

Idéen fik jeg fra Jonathan Snook og han fortjener den fulde anerkendelse for idéen. Jeg synes dog at idéen er så god og brugbar at den er værd at beskrive på dansk her :).

Snapshots i VMware Fusion lader dig kort fortalt gemme en virtuel maskine i en bestemt konfiguration, som senere kan være ændret. VMware Fusion laver altså en fastfrysning af et bestemt øjeblik, som så senere kan “optøs”, når man har behov for det.

Test af websites i forskellige versioner af Internet Explorer (6 (heldigvis ikke så relevant mere), 7, 8  (og snart også 9)) er et oplagt scenarie hvori Snapshots kan udnyttes. Webudvikling kræver desværre ofte særlige tilpasninger, for at alt fungerer i de forskellige versioner af Internet Explorer. Som Mac-bruger er det jo af gode grunde ikke umiddelbart muligt at installere Internet Explorer. Derfor er det ofte meget praktisk med en virtuel maskine der kører Windows, ved hjælp af for eksempel VMware Fusion (der findes andre alternativer).

Problemer er så, at én enkelt instllation af Windows som udgangspunkt kun indeholder én enkelt version af Internet Explorer. Der findes løsninger på dette, som for eksempel IETester. Disse forskellige krumspring er dog ikke alle lige så elegante som “den ægte vare” (nej, jeg sagde ikke lige at IE er elegant ;)). Et alternativ kunne jo så være flere virtuelle maskiner med Widnows og forskellige versioner af Internet Explorer. Men det kan let blive en omstændig affære og kræver flere Windows-licenser.  Det er så her VMware Fusions Snapshots kommer ind i billedet.

Ved hjælp af Snapshots er det nemlig muligt at fastfryse tilstande hvor forskellige versioner af Internet Explorer er installeret i den virtuelle Maskine. På den måde har jeg for eksempel en virtuel maskine emd Windows XP og Internet Explorer 8 installeret. Inden jeg installerede IE8 tog jeg dog snapshots med hhv. IE6 og IE7.

VMware Fusion Snapshots med forskellige versioner af Internet Explorer

VMware Fusion Snapshots med forskellige versioner af Internet Explorer

Voila! Tre versioner af Internet Explorer i en og samme virtuelle Windows-installation. Det er sgu smart! Og det er en funktion der, som nævnt, uden tvivl kan bruges til meget andet. Helt oplagt i forlængelse af dette er naturligvis test i forskellige versioner af andre browsere (fx Firefox), men det er jo på ingen måde begrænset til dette.

Forresten: du tilgår Snapshots ved at højreklikke på den virtuelle maskine i Library og vælge Snapshots.

Og så skal der endnu engang lyde en tak til Jonathan Snook, som opridndeligt kom med dette fantastiske tip!

Internet Explorer 6 i Windows XP i VMware Fusion

Internet Explorer 6 i Windows XP i VMware Fusion

Jeg kan forestille mig, at ander virtualiseringsprodukter har funktioner, der kan nogenlunde det samme som VMware Fusions Snapshots, men det er ikke noget jeg har prøvet.